Onsdag d. 10. december - Vi er på klatrevæg:

Idag var jeg simpelthen op og klatre for første gang med sikkerhedsline og det hele =)

Sammen med mit arbejde besøgte vi en børnehave som er ca. 11/2 år gammel og har en klatrevæg indendørs. Der klatres på den 4 gange om ugen som fritisinteresse.vi fik så idag i åbningstiden lov til at besøge og bruge klatrevæggen.

Min vejleder på arbejde er sikkerhedsansvarlig og klatre selv i sin fritid, så hun sørgede for os hele vejen igennem.super sjovt og rigtigt godt med 5 børn. Vores ældste pige (5 1/2 år gammel ) klatrede højt op, mens de andre dog syntes det var lidt farligt og ikke turde særlig meget.

Jeg var op som sidste mand, vildt, det var fedt.... Giver helt et sus bagefter......sjovt at prøve =)

På tur

Vi har været afsted på tur til naturinstituttet og set grønlands største ørn, krabbe og forskellige tænder fra rensdyr (Billedet nedenunder) fra unge og gamle dyr:

Praktisk projekt på arbejde:

Jeg har i min målformulering lavet mål med at gennemføre, reflektere og evaluere et praktisk projekt. Jeg valgte et projekt omkring kropsbevidsthed. Nedenunder i forrige indlæg har jeg lagt mine didaktiske overvejelser ind. I forvejen for projektet forberedte jeg et brev til forældrene for at invitere dem til institutionens første kaffemik i forbindelse med mit praktiske projekt.

Jeg fortalte forældre at uge 44 ville være en særlig projektuge omkring kroppen. Der var et meget godt samarbejde fra mine kollegaers side. De bakkede helt op omkring mine forberedelser og var med til at hjælpe mig med at oversætte alle ting til grønlandsk.

Sluttelig i ugen havde vi så kaffemik torsdag eftermiddag og trods stærk storm, kom alle forældre forbi og var med til at se på børnenes ting og høre på, hvilke tanker der lå bag.

Som prikken over i'et kom vores arrangement også i lokal Nuuk tv. Det syntes jeg var ekstra sejt ;)

Jeg fik meget ros af mine kollegaer over projektet og jeg var mægtig glad for at alle tingene vi skulle lave med børnene, blev en succes og førte gode ting med sig!

Syv didaktiske overvejelser - anvendelse af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel:

Projekt: Emne : Kropsbevidsthed
Definition:
I denne sammenhæng bruger jeg ordet kropsbevidsthed ikke i betydningen af at have en detaljeret viden om kroppen, da min målgruppen også er 3-6 årige. Jeg anvender kropsbevidsthed mere som en helhedsbevidsthed med mål for oplevelse og erfaringer med at kende egen krop, være i kontakt med egen krop og få kropserfaringer.

Mål:
I børnehavegruppen oplever jeg flere konflikter mellem mange af børnene og oftest fordi de ikke kan forklare, hvad det er de ikke vil ha eller ikke kan mærke deres grænser tidligt nok. Jeg tænker, at kendskab til egen krop og egne grænser for, hvad der er iorden eller ej, danner et grundlag for en kategorial dannelse, hvor barnet igennem egne oplevelser udvikler forståelse for/viden om egne og andres grænser og følelser.
Målet er at give de 3-6 årige børn en udvidet bevidsthed om kroppen via oplevelse med egen krop samt styrke børnenes sociale samarbejde.

Indhold:
Da jeg har 3-6 årige som målgruppen, vil jeg arbejde meget praktisk orienteret, hvor børnene skal udfordres fysisk, sanseligt og emotionelt.
Jeg præsenterer børnene for mange nye ting og vælger derfor at anvende rundkreds til at starte med, da denne er en kendt vane for børnene. Her vil jeg præsentere nogle billeder om kroppen, kort, da 3-6 åriges koncentrationsevne kun kan holdes motiveret i 10-20 min af gangen. Vi vil slutte rundkreds af med sange, hvor vi bevæger kroppen i forskellige stillinger.

Efter rundkreds skal vi lave praktiske forløb;

Tirsdag: Besøge skolen Ukaliusaq og se torso,
evt. begynde at tegne vores egne kroppe.
Onsdag : Male med vores fødder og have fys med Gitte.
Torsdag : Lave skyggetegninger og male vores kroppe.

Læreforudsætninger:
Målgruppen er 3-6 årige og er en gruppe på 11 børn (13 med specialafd.).
Det er en blandet gruppe med danske og grønlandske børn, dog kan to af børnene ikke dansk, kun tale og forstå grønlandsk og skal derfor have en grønlandsk oversættelse undervejs. Børnene vil i de praktiske forløb blive delt i mindre grupper af hensyn til deres forskellige udviklingstrin og fordi opmærksomhedsevnen øges derved.
Samtidig har jeg valgt at sætte børnene sammen med nogle andre end dem de altid leger mest med i børnegruppen.
De 4-7 årige er i den konvergente symbolfase2, hvilket vil sige at børnene begynder at se proportioner mellem de forskellige dele i en figur – Dvs. overført på projektet; vores egen kroppe som figur, hvor der er hænder, fødder, arme, osv.
Derimod er de 2-4 årige i den divergente symbolfase, hvor figur/genstand hele tiden skifter benævnelse alt efter barnets opmærksomhed her og nu. Derfor kan det være nødvendigt at der undervejs er en voksen samtalepartner som støtte til de 3 årige i projektet. (ved siden af hele tiden).

Rammefaktorerne:
Anderkendende relationer:
Tilgangen til hele projektet skal være med en anerkendende atmosfære, hvor børnene får lov at blive helt opslugt i processen og undervejs glemme, hvad det er der skal laves. Eventuelle resultater skal værdsættes og anerkendes undervejs. Børnenes produkter skal ikke rettes eller ”forbedres” af voksne.

Fysiske rammer:
Fællesrummets gulv og vægge. Anvende store ruller papir til kroptegninger. Vigtigt at holde maling og lign. materialer indenfor papir og afdækkede områder i fællesrummet.
Sørge for at børnenes fødder kan vaskes og tørres med det samme i fællesrummet.

Læreprocesserne:
I anvendelse af Basil Bernsteins læringsrum vil jeg hver dag i starten af projektet være foran børnene, da der skal læres nye sange, lege og præsenteres nye metoder. Min rolle vil være som forbillede med mulighed for børnene at lave en imitation af den voksne.
Til de 3-4 årige skal der hele tiden være en pædagog ved siden af til at hjælpe og støtte børnene.
Da de ting vi skal lave, kræver en begrænset plads og orden, vil det mulige læringsrum for mig at bevæge mig overi være ved siden af børnene for at støtte undervejs uden at tage initiativet fra børnrne indenfor aftalte grænser.

Tegn:
Under forløbet ønsker jeg at lægge mærke til hvordan børnene reagerer på de forskellige stimuleringer af kroppen og udfordringer i det hele taget.
Jeg ønsker at have særligt fokus på samarbejdet mellem børnene og om hvorvidt jeg kan se en social-udvikling i børnenes relationer sammen gruppevis.

Evaluering/Vurdering:
Formativ:
Foregå hver dag om eftermiddagen, hvor jeg evaluerer selv og evt. med kollegaer ift. dagens praktiske forløb.
Ved slutningen er ugens forløb evaluerer med målgruppe og kollegaer.
Summativ:
Foregå under vejledningstime med Karina efter endt projektuge, uden målguppe.

Evalueringspunkter:
Hvad gik godt/skidt i dag?
Hvad kan jeg gøre bedre og hvad var godt jeg gjorde?
Hvordan fungerede børnegrupperne
Hvordan nåede jeg mit mål eller ej?
Kunne jeg se en forskel i børnenes relationer efterfølgende de praktiske projekter?
Bruger børnene noget af formiddagens aktiviteter i deres leg?

Bøger:
1Kirk, Elisabeth(2006): Musik og pædagogik, 2. reviderede udgave. Side 160 ( Model )
2Ringsted, Susanne & froda, Jesper(2008): Plant et værksted, 3. udgave. Side 209.

Vi oplever orkan i Nuuk onsdag til fredag:

Nedenunder er artiklen fra Sermitsiaq Nuuk Avis; Meteorologerne meddeler at en storm er på vej til Nuuk, som topper mellem 0600 / 0900 i morgen tidlig, med vindstyrker på mellem 45 / 50 m/s, som er orkan.
Nuuk-borgerne kan forvente endnu mere storm i nat. Gårsdagens stormvejr som kom op på 30 m/s, er ikke noget i forhold til det der er i vente.
Meteorologerne meddeler, at stormen vil opbygges fra klokken 2300 / 2400 i nat over Nuuk by, og vil toppe mellem kl. 0600 / 0900 i morgen tidlig med vindstyrker på mellem 45 / 50 m/s - som er en orkan.
Så pas godt på hinanden derude!

Naturens funktioner som pædagogisk redskab:

Naturens forskellige funktioner styrker det enkeltes barns motoriske udvikling på flere områder. Nedenfor skitserer jeg kort, på hvilke måder jeg ser, at naturen er med til at udvikle den motoriske udvikling hos børn fra 3-6 år i børnehave.

Styrker barnets balancesans og følelse af tyngdekraft:
(Den vestibulære sans )
Ved at benytte os af det ujævne underlag i fjeld, på sten, til stranden udfordres barnets vestibulære sans og balance. Der sker en kordinering hele tiden og balancen udfordres. Man kan se det på de små i børnehave, ved ture til stenstrand, som er meget udfordrende for balancen, falder de oftere end ellers, fordi deres vestibulære sans ikke helt kan korrigere helt rigtigt endnu. De 5-6 årige klarer det at gå på stenene helt perfekt, fordi deres vestibulære system har lært at styre kroppens holdningsreflekser ift. underlaget.

Styrker rum og retning hos barnet :
( Den visuelle sans )
Under åben himmel og med fjelde og sten omkring os, tvinges barnet til hele tiden at bruge rum og retning til at orientere sig om, hvor vi er. Når vi kaster sten i vandet og ser, hvor langt vi kan kaste, øves barnet i afstand og hastighedsopfattelse.
At komme ud og bevæge os i fjeld over længere strækninger giver barnet en fornemmelse af rum og tid, som udvikler barnets accept af egen krop og sig selv og fremmer derved jeg-udviklingen hos barnet. Jeg kan se, at børnene bliver glade for at kunne noget mere og større i naturen og det øger deres selvværd og jeg-opfattelse på en positiv måde samtidig med at den motoriske udvikling øges.

Styrker kropsposition og bevægelser:
( Den proprioceptive sans/muskel-ledsansen )
Når vi skal op og ned af store sten/klipper trænes barnet i at spænde muskler/led til at sætte fra og springe ned, dette skal tilpasses højden og vurderes igennem den visuelle sans. Gentagelser af dette gør, at barnet bliver bedre til at korrigere spænding/afspænding for at springe fra sten til sten.
Løb og almindelige skridt på stier og i fjeld styrker samtidig muskel-led sansen, fordi underlaget skiftesvis er blødt og hårdt og derfor må barnet hele tiden justere benenes fjedring ift. underladet.

Styrker smags og lugtesansen:
( Den gustatoriske og olfaktoriske sans )
Her fra sommeren og indtil nu har alle børn i børnehave været glade for at plukke sortebær og blåbær, hvilket giver fornemmelse for forskellige smagsoplevelser. At plukke bærrerne indebærer en vis finmotorisk håndtering for ikke at ødelægge bæret. Planten qajaasat, som kan bruges til the, dufter helt specielt, når barnet plukker den, stimuleres barnets lugtesans.

Styrker barnets følesans:
( Den taktile sans )
Overalt hvor vi kommer i naturen stimuleres barnets følesans. Det kan være at plukke sortebær, hvor bæret går i stykker, hvis barnet trykker det for hårdt eller det kan være en sten, som kan trykkes lige så hårdt som muligt uden at gå i stykker. Følelsen af at forskellige ting har forskellig evner og muligheder, giver samtidig barnet en oplevelse af forskellighed og kan fortælle barnet at kroppen også kan noget forskelligt. Naturens planter har også en forskellig taktil følelse, når vi samler ting til kreative aktiviteter. Nogle planter stikker, andre er helt bløde.

______________________

Overordnet set styrker naturen hele tiden barnets adaptive respons. Det sker på den, at barnet i naturen ikke kan undgå at reagere på de sanseoplevelser, der er omkring barnet i naturen. Barnet ser en sten og reagerer ved at gå hen og tage stenen og bruge den til et eller andet. Barnet kan igennem leg med ting i naturen tilegne sig flere færdigheder både motorisk og sansemæssigt. Motorisk på den måde, at barnet bruger hele kroppen i sin leg og sansemæssigt ved, at barnet udfordrer alle sanser og som derved udvikles.
I naturen kommer udfordringer for barnets sanseintegration helt naturligt og det giver os en meget stor tilfredsstillelse at kunne blive bedre og bedre til at kunne reagere på denne sansning med adaptiv respons.(Ayres, s.29)

Sluttelig er det meget svært at være negativ i naturen. Her sker hele tiden nye ting, som skal opleves. Den åbne himmel omkring en, gør at hver enkelt barn bedre kan udfolde sig og bruge mere rum/plads til udvikling af motorik, selvbevidsthed og sanseintegration.

Citat fra A.Jean Ayres:

”Mennesket er skabt til at glæde sig over ting, som fremmer hjernens udvikling, og derfor søger vi naturligt sanseoplevelser, som hjælper os til at organisere vores hjerne. Det er en af grundene til, at børn ... holder af at løbe og springe omkring og lege på legepladser og på stranden. De ønsker at bevæge sig, fordi sanseoplevelserne ved bevægelse giver deres hjerne næring.” ( Ayres, s.29)

Anvendt litteratur:
- Ayres, A. Jean (2007): ”Sanseintegration hos børn”, Hans Reitzels forlag, 2. udgave, 1. oplag.

- Schiøller, Steen (2002): ”Sansemotoriske aktiviteter i vand – lege og tilvænningsaktiviteter for 0-12 årige”, Forlaget Fryd.

Grønlandsk mentalitet:

Når man kommer som fremmed, vurderer og ser man meget på, hvordan er grønlænderne egetlig. Hvordan arbejder de og hvordan er deres menneskesyn og livssyn. Grønlandsk mentalitet er generalt at de ikke er vant til arbejde, sagt på den måde, at de mange gange sætter sig ned og kigger ud i luften, selvom der er råben og skrigen omkring dem og masser at lave. Min nye grønlandske kollega kan gå ud og ind af stuen, hvor jeg kan tænke, hvad er det dog hun går og laver, for hun kommer ikke tilbage med noget i hånden eller går med noget i hånden. For mig kan det være mærkeligt. En anden ting som jeg fandt ud af i fredags, er at selvom de fleste grønlændere på mit arbejde forstår dansk og kan tale dansk sådan på 'baby-plan', så misforstår de min utrolig mange gange. Og grønlænderes mentalitet er sådan at selvom de ikke forstår, når de får en besked, så spørger de ikke en om hvad man mener. For eksempel siger jeg fredag d. 26. sept. til min kollega at hun skal holde samling/rundkreds med børnene, fordi jeg går til stuemøde ( Hos os er det sådan at åbneren holder samling med børnene og den der er mødt kl. 8 går til morgenmøde ) Jeg havde taget vores protokol og sangbog til hende og gav hende i hånden så jeg var helt sikker på, hun vidste hvad hun skulle. Troede jeg. Da jeg sidder til morgenmøde, bliver vi afbrudt af min anden kollega, som stikker hovedet ind af døren og spørger mig, hvem holder rundkreds - argh - tænker jeg. Jeg har jo lige givet min kollega besked om at gøre det og det er også hendes tur idag. Jeg svarer at det er den anden kollega og at jeg har givet hende protokol og sangbog, så hun ved godt det er hende der skal gøre det. - alt det her forvirrer de andre og mødet, men sådan er det her - Min kollega havde åbenbart ikke forstået mig, men spurgte heller ikke, hvad jeg mente. Grønlændere spørger ikke, de nikker bare uanset hvad. det kan godt virke irriterende på en, men det må man finde sig i og lærer at tale mere tydeligt og mere forklarende så der er intet at tage fejl af. Efter dette morgenmøde gik jeg tilbage til stuen og snakkede med min kollega, de viste sig så , hun havde ikke forstået og min anden kollega havde taget over istedet. Hvorfor ved jeg ikke lige. Kan jeg jo godt undre mig over. Såsan er der mange ting der undrer mig og som jeg tænker, det må jeg altså prøve at få en forklaring på, hvilket mine kollegaer har svært ved at give mig, så det er meget udfordrende at være her, må jeg sige. ;)