Praktikinstitution Soralu:

Praktikinstitution Soralu:
Adr.: Qernertunnguanut 1, postboks 2194, 3905 Nuussuaq. Det er hertil alt vores post også skal sendes.

onsdag den 10. december 2008

Onsdag d. 10. december - Vi er på klatrevæg:







Idag var jeg simpelthen op og klatre for første gang med sikkerhedsline og det hele =)

Sammen med mit arbejde besøgte vi en børnehave som er ca. 11/2 år gammel og har en klatrevæg indendørs. Der klatres på den 4 gange om ugen som fritisinteresse.vi fik så idag i åbningstiden lov til at besøge og bruge klatrevæggen.

Min vejleder på arbejde er sikkerhedsansvarlig og klatre selv i sin fritid, så hun sørgede for os hele vejen igennem.super sjovt og rigtigt godt med 5 børn. Vores ældste pige (5 1/2 år gammel ) klatrede højt op, mens de andre dog syntes det var lidt farligt og ikke turde særlig meget.

Jeg var op som sidste mand, vildt, det var fedt.... Giver helt et sus bagefter......sjovt at prøve =)

mandag den 1. december 2008

På tur

Vi har været afsted på tur til naturinstituttet og set grønlands største ørn, krabbe og forskellige tænder fra rensdyr (Billedet nedenunder) fra unge og gamle dyr:









søndag den 2. november 2008

Praktisk projekt på arbejde:











Jeg har i min målformulering lavet mål med at gennemføre, reflektere og evaluere et praktisk projekt. Jeg valgte et projekt omkring kropsbevidsthed. Nedenunder i forrige indlæg har jeg lagt mine didaktiske overvejelser ind. I forvejen for projektet forberedte jeg et brev til forældrene for at invitere dem til institutionens første kaffemik i forbindelse med mit praktiske projekt.
Jeg fortalte forældre at uge 44 ville være en særlig projektuge omkring kroppen. Der var et meget godt samarbejde fra mine kollegaers side. De bakkede helt op omkring mine forberedelser og var med til at hjælpe mig med at oversætte alle ting til grønlandsk.
Sluttelig i ugen havde vi så kaffemik torsdag eftermiddag og trods stærk storm, kom alle forældre forbi og var med til at se på børnenes ting og høre på, hvilke tanker der lå bag.
Som prikken over i'et kom vores arrangement også i lokal Nuuk tv. Det syntes jeg var ekstra sejt ;)
Jeg fik meget ros af mine kollegaer over projektet og jeg var mægtig glad for at alle tingene vi skulle lave med børnene, blev en succes og førte gode ting med sig!

Syv didaktiske overvejelser - anvendelse af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel:



Projekt: Emne : Kropsbevidsthed
Definition:
I denne sammenhæng bruger jeg ordet kropsbevidsthed ikke i betydningen af at have en detaljeret viden om kroppen, da min målgruppen også er 3-6 årige. Jeg anvender kropsbevidsthed mere som en helhedsbevidsthed med mål for oplevelse og erfaringer med at kende egen krop, være i kontakt med egen krop og få kropserfaringer.


Mål:
I børnehavegruppen oplever jeg flere konflikter mellem mange af børnene og oftest fordi de ikke kan forklare, hvad det er de ikke vil ha eller ikke kan mærke deres grænser tidligt nok. Jeg tænker, at kendskab til egen krop og egne grænser for, hvad der er iorden eller ej, danner et grundlag for en kategorial dannelse, hvor barnet igennem egne oplevelser udvikler forståelse for/viden om egne og andres grænser og følelser.
Målet er at give de 3-6 årige børn en udvidet bevidsthed om kroppen via oplevelse med egen krop samt styrke børnenes sociale samarbejde.


Indhold:
Da jeg har 3-6 årige som målgruppen, vil jeg arbejde meget praktisk orienteret, hvor børnene skal udfordres fysisk, sanseligt og emotionelt.
Jeg præsenterer børnene for mange nye ting og vælger derfor at anvende rundkreds til at starte med, da denne er en kendt vane for børnene. Her vil jeg præsentere nogle billeder om kroppen, kort, da 3-6 åriges koncentrationsevne kun kan holdes motiveret i 10-20 min af gangen. Vi vil slutte rundkreds af med sange, hvor vi bevæger kroppen i forskellige stillinger.

Efter rundkreds skal vi lave praktiske forløb;

Tirsdag: Besøge skolen Ukaliusaq og se torso,
evt. begynde at tegne vores egne kroppe.
Onsdag : Male med vores fødder og have fys med Gitte.
Torsdag : Lave skyggetegninger og male vores kroppe.


Læreforudsætninger:
Målgruppen er 3-6 årige og er en gruppe på 11 børn (13 med specialafd.).
Det er en blandet gruppe med danske og grønlandske børn, dog kan to af børnene ikke dansk, kun tale og forstå grønlandsk og skal derfor have en grønlandsk oversættelse undervejs. Børnene vil i de praktiske forløb blive delt i mindre grupper af hensyn til deres forskellige udviklingstrin og fordi opmærksomhedsevnen øges derved.
Samtidig har jeg valgt at sætte børnene sammen med nogle andre end dem de altid leger mest med i børnegruppen.
De 4-7 årige er i den konvergente symbolfase2, hvilket vil sige at børnene begynder at se proportioner mellem de forskellige dele i en figur – Dvs. overført på projektet; vores egen kroppe som figur, hvor der er hænder, fødder, arme, osv.
Derimod er de 2-4 årige i den divergente symbolfase, hvor figur/genstand hele tiden skifter benævnelse alt efter barnets opmærksomhed her og nu. Derfor kan det være nødvendigt at der undervejs er en voksen samtalepartner som støtte til de 3 årige i projektet. (ved siden af hele tiden).


Rammefaktorerne:
Anderkendende relationer:
Tilgangen til hele projektet skal være med en anerkendende atmosfære, hvor børnene får lov at blive helt opslugt i processen og undervejs glemme, hvad det er der skal laves. Eventuelle resultater skal værdsættes og anerkendes undervejs. Børnenes produkter skal ikke rettes eller ”forbedres” af voksne.


Fysiske rammer:
Fællesrummets gulv og vægge. Anvende store ruller papir til kroptegninger. Vigtigt at holde maling og lign. materialer indenfor papir og afdækkede områder i fællesrummet.
Sørge for at børnenes fødder kan vaskes og tørres med det samme i fællesrummet.


Læreprocesserne:
I anvendelse af Basil Bernsteins læringsrum vil jeg hver dag i starten af projektet være foran børnene, da der skal læres nye sange, lege og præsenteres nye metoder. Min rolle vil være som forbillede med mulighed for børnene at lave en imitation af den voksne.
Til de 3-4 årige skal der hele tiden være en pædagog ved siden af til at hjælpe og støtte børnene.
Da de ting vi skal lave, kræver en begrænset plads og orden, vil det mulige læringsrum for mig at bevæge mig overi være ved siden af børnene for at støtte undervejs uden at tage initiativet fra børnrne indenfor aftalte grænser.


Tegn:
Under forløbet ønsker jeg at lægge mærke til hvordan børnene reagerer på de forskellige stimuleringer af kroppen og udfordringer i det hele taget.
Jeg ønsker at have særligt fokus på samarbejdet mellem børnene og om hvorvidt jeg kan se en social-udvikling i børnenes relationer sammen gruppevis.


Evaluering/Vurdering:
Formativ:
Foregå hver dag om eftermiddagen, hvor jeg evaluerer selv og evt. med kollegaer ift. dagens praktiske forløb.
Ved slutningen er ugens forløb evaluerer med målgruppe og kollegaer.
Summativ:
Foregå under vejledningstime med Karina efter endt projektuge, uden målguppe.


Evalueringspunkter:
Hvad gik godt/skidt i dag?
Hvad kan jeg gøre bedre og hvad var godt jeg gjorde?
Hvordan fungerede børnegrupperne
Hvordan nåede jeg mit mål eller ej?
Kunne jeg se en forskel i børnenes relationer efterfølgende de praktiske projekter?
Bruger børnene noget af formiddagens aktiviteter i deres leg?


Bøger:
1Kirk, Elisabeth(2006): Musik og pædagogik, 2. reviderede udgave. Side 160 ( Model )
2Ringsted, Susanne & froda, Jesper(2008): Plant et værksted, 3. udgave. Side 209.

torsdag den 30. oktober 2008

Vi oplever orkan i Nuuk onsdag til fredag:

Nedenunder er artiklen fra Sermitsiaq Nuuk Avis; Meteorologerne meddeler at en storm er på vej til Nuuk, som topper mellem 0600 / 0900 i morgen tidlig, med vindstyrker på mellem 45 / 50 m/s, som er orkan.
Nuuk-borgerne kan forvente endnu mere storm i nat. Gårsdagens stormvejr som kom op på 30 m/s, er ikke noget i forhold til det der er i vente.
Meteorologerne meddeler, at stormen vil opbygges fra klokken 2300 / 2400 i nat over Nuuk by, og vil toppe mellem kl. 0600 / 0900 i morgen tidlig med vindstyrker på mellem 45 / 50 m/s - som er en orkan.
Så pas godt på hinanden derude!

søndag den 5. oktober 2008

Naturens funktioner som pædagogisk redskab:


Naturens forskellige funktioner styrker det enkeltes barns motoriske udvikling på flere områder. Nedenfor skitserer jeg kort, på hvilke måder jeg ser, at naturen er med til at udvikle den motoriske udvikling hos børn fra 3-6 år i børnehave.

Styrker barnets balancesans og følelse af tyngdekraft:
(Den vestibulære sans )
Ved at benytte os af det ujævne underlag i fjeld, på sten, til stranden udfordres barnets vestibulære sans og balance. Der sker en kordinering hele tiden og balancen udfordres. Man kan se det på de små i børnehave, ved ture til stenstrand, som er meget udfordrende for balancen, falder de oftere end ellers, fordi deres vestibulære sans ikke helt kan korrigere helt rigtigt endnu. De 5-6 årige klarer det at gå på stenene helt perfekt, fordi deres vestibulære system har lært at styre kroppens holdningsreflekser ift. underlaget.

Styrker rum og retning hos barnet :
( Den visuelle sans )
Under åben himmel og med fjelde og sten omkring os, tvinges barnet til hele tiden at bruge rum og retning til at orientere sig om, hvor vi er. Når vi kaster sten i vandet og ser, hvor langt vi kan kaste, øves barnet i afstand og hastighedsopfattelse.
At komme ud og bevæge os i fjeld over længere strækninger giver barnet en fornemmelse af rum og tid, som udvikler barnets accept af egen krop og sig selv og fremmer derved jeg-udviklingen hos barnet. Jeg kan se, at børnene bliver glade for at kunne noget mere og større i naturen og det øger deres selvværd og jeg-opfattelse på en positiv måde samtidig med at den motoriske udvikling øges.

Styrker kropsposition og bevægelser:
( Den proprioceptive sans/muskel-ledsansen )
Når vi skal op og ned af store sten/klipper trænes barnet i at spænde muskler/led til at sætte fra og springe ned, dette skal tilpasses højden og vurderes igennem den visuelle sans. Gentagelser af dette gør, at barnet bliver bedre til at korrigere spænding/afspænding for at springe fra sten til sten.
Løb og almindelige skridt på stier og i fjeld styrker samtidig muskel-led sansen, fordi underlaget skiftesvis er blødt og hårdt og derfor må barnet hele tiden justere benenes fjedring ift. underladet.

Styrker smags og lugtesansen:
( Den gustatoriske og olfaktoriske sans )
Her fra sommeren og indtil nu har alle børn i børnehave været glade for at plukke sortebær og blåbær, hvilket giver fornemmelse for forskellige smagsoplevelser. At plukke bærrerne indebærer en vis finmotorisk håndtering for ikke at ødelægge bæret. Planten qajaasat, som kan bruges til the, dufter helt specielt, når barnet plukker den, stimuleres barnets lugtesans.

Styrker barnets følesans:
( Den taktile sans )
Overalt hvor vi kommer i naturen stimuleres barnets følesans. Det kan være at plukke sortebær, hvor bæret går i stykker, hvis barnet trykker det for hårdt eller det kan være en sten, som kan trykkes lige så hårdt som muligt uden at gå i stykker. Følelsen af at forskellige ting har forskellig evner og muligheder, giver samtidig barnet en oplevelse af forskellighed og kan fortælle barnet at kroppen også kan noget forskelligt. Naturens planter har også en forskellig taktil følelse, når vi samler ting til kreative aktiviteter. Nogle planter stikker, andre er helt bløde.
______________________

Overordnet set styrker naturen hele tiden barnets adaptive respons. Det sker på den, at barnet i naturen ikke kan undgå at reagere på de sanseoplevelser, der er omkring barnet i naturen. Barnet ser en sten og reagerer ved at gå hen og tage stenen og bruge den til et eller andet. Barnet kan igennem leg med ting i naturen tilegne sig flere færdigheder både motorisk og sansemæssigt. Motorisk på den måde, at barnet bruger hele kroppen i sin leg og sansemæssigt ved, at barnet udfordrer alle sanser og som derved udvikles.
I naturen kommer udfordringer for barnets sanseintegration helt naturligt og det giver os en meget stor tilfredsstillelse at kunne blive bedre og bedre til at kunne reagere på denne sansning med adaptiv respons.(Ayres, s.29)

Sluttelig er det meget svært at være negativ i naturen. Her sker hele tiden nye ting, som skal opleves. Den åbne himmel omkring en, gør at hver enkelt barn bedre kan udfolde sig og bruge mere rum/plads til udvikling af motorik, selvbevidsthed og sanseintegration.

Citat fra A.Jean Ayres:

”Mennesket er skabt til at glæde sig over ting, som fremmer hjernens udvikling, og derfor søger vi naturligt sanseoplevelser, som hjælper os til at organisere vores hjerne. Det er en af grundene til, at børn ... holder af at løbe og springe omkring og lege på legepladser og på stranden. De ønsker at bevæge sig, fordi sanseoplevelserne ved bevægelse giver deres hjerne næring.” ( Ayres, s.29)


Anvendt litteratur:
- Ayres, A. Jean (2007): ”Sanseintegration hos børn”, Hans Reitzels forlag, 2. udgave, 1. oplag.


- Schiøller, Steen (2002): ”Sansemotoriske aktiviteter i vand – lege og tilvænningsaktiviteter for 0-12 årige”, Forlaget Fryd.

lørdag den 27. september 2008

Grønlandsk mentalitet:

Når man kommer som fremmed, vurderer og ser man meget på, hvordan er grønlænderne egetlig. Hvordan arbejder de og hvordan er deres menneskesyn og livssyn. Grønlandsk mentalitet er generalt at de ikke er vant til arbejde, sagt på den måde, at de mange gange sætter sig ned og kigger ud i luften, selvom der er råben og skrigen omkring dem og masser at lave. Min nye grønlandske kollega kan gå ud og ind af stuen, hvor jeg kan tænke, hvad er det dog hun går og laver, for hun kommer ikke tilbage med noget i hånden eller går med noget i hånden. For mig kan det være mærkeligt. En anden ting som jeg fandt ud af i fredags, er at selvom de fleste grønlændere på mit arbejde forstår dansk og kan tale dansk sådan på 'baby-plan', så misforstår de min utrolig mange gange. Og grønlænderes mentalitet er sådan at selvom de ikke forstår, når de får en besked, så spørger de ikke en om hvad man mener. For eksempel siger jeg fredag d. 26. sept. til min kollega at hun skal holde samling/rundkreds med børnene, fordi jeg går til stuemøde ( Hos os er det sådan at åbneren holder samling med børnene og den der er mødt kl. 8 går til morgenmøde ) Jeg havde taget vores protokol og sangbog til hende og gav hende i hånden så jeg var helt sikker på, hun vidste hvad hun skulle. Troede jeg. Da jeg sidder til morgenmøde, bliver vi afbrudt af min anden kollega, som stikker hovedet ind af døren og spørger mig, hvem holder rundkreds - argh - tænker jeg. Jeg har jo lige givet min kollega besked om at gøre det og det er også hendes tur idag. Jeg svarer at det er den anden kollega og at jeg har givet hende protokol og sangbog, så hun ved godt det er hende der skal gøre det. - alt det her forvirrer de andre og mødet, men sådan er det her - Min kollega havde åbenbart ikke forstået mig, men spurgte heller ikke, hvad jeg mente. Grønlændere spørger ikke, de nikker bare uanset hvad. det kan godt virke irriterende på en, men det må man finde sig i og lærer at tale mere tydeligt og mere forklarende så der er intet at tage fejl af. Efter dette morgenmøde gik jeg tilbage til stuen og snakkede med min kollega, de viste sig så , hun havde ikke forstået og min anden kollega havde taget over istedet. Hvorfor ved jeg ikke lige. Kan jeg jo godt undre mig over. Såsan er der mange ting der undrer mig og som jeg tænker, det må jeg altså prøve at få en forklaring på, hvilket mine kollegaer har svært ved at give mig, så det er meget udfordrende at være her, må jeg sige. ;)

Logbog d. 24-25. sept.:

dagen idag var ren kaos. Først er der en medarbejder syg, hvilket næsten sker hver dag, så det vænner man sig til, men ikke nok med det, skulle begge mine kollegaer på private ærinder i arbejdstiden og det frustrerede mig helt vildt. Heroppe er det sådan at mange ting ikke kan nås efter arbejdstid og derfor tages der meget hensyn til personalets behov for at tage en 1/2 til 1 time fri til private aftaler, som ikke kan udsættes til efter arbejde kl. 5. Og idag var to af mine kollegaer så væk fra arbejdet skiftesvis, hvilket gjorde mig forvirret, da jeg ikke blev informeret om det førend sidst på dagen og at jeg samtidig stod alene meget af dagen af den grund.

Jeg føler ikke jeg kan være alene på stuen som jeg ville kkunne det i danmark, fordi der faktisk er 3 børn som intet dansk kan og heller ikke forstår hvad jeg siger. Det gør mit arbejde sværere og flere gange må jeg bede min kollega om ord til at forklare mig på grønlandsk. Vi har netop fået en dreng op fra vuggestuen som intet dansk kan. Jeg har fået en meget god kontakt til ham, det er bare meget svært at forklare ham, hvad jeg vil ha ham til. Jeg bruger meget kropssprog og så finder vi da ud af det. Jeg går tit ved siden af ham på tur og han kommer også tit og tager min hånd, så jeg har en god kontakt, men sprogvanskeligheder er der dog.
Her onsdag aften skulle jeg også være med til mit første p-møde. der er hele tiden tolket fra grønlandsk til dansk. Min ene kollega fårstår slet ikke dansk og min vejleder og jeg forstår ikke grønlandsk, så for at alle forstår beskederne, gives al information både på dansk og grønlandsk. Hvilket også gør at mødet bliver det kortere indholdsmæssigt og længere pga. oversættelse undervejs.
Som noget helt nyt har Soralu fået fysioterapeuter i huset, som bruger husets gymnastiksal. De har indrettet sig med mange redskaber, som vi har lov til at gøre brug af. Meget spændende.
På p-mødet arbejdede vi med stærke og svage sider i personalegruppen og arbejdede på den fremtidige virksomhedsplan, som skal være færdig til december.
Jeg kan klart godt mærke at institutionen er så ny som den er. der er ekstrem meget forvirring og misforståelser. Der er ingen vaner skabt i huset endnu og derfor kan hverdagen godt være forvirrende at finde ud af. Forskellige ting skal prøves af. For eksempel var det ren kaos da vi torsdag d. 25. skulle ha stuemøde om formiddagen samtidig med at mangle en kollega, skulle specialafdelingen også have møde med talepædagog, hvilket gjorde at vores rengøringsdame og vikar skulle passe alle vores børn. For mig var det under al kritik og jeg tænkte over, hvordan jeg skulle få det sagt til min leder dagen efter. Jeg fik taget snakken og fik at vide at vi selv skal prøve af, hvordan tingene kan passe sammen. Så nu prøver vi at se om det går bedre med møde om eftermiddagen. Der mangler en god koordinering i huset og overblik. flere af personalet som ikke er uddannet kan ikke overskue mange ting på en gang og som jeg ser det, kan de ikke overskue at koordinere tingene helt så godt som det burde være. Jeg håber, at jeg kan hjælpe til i dette halve år, at huset kommer bedre op at køre med koordinering, vaner og en mere struktureret hverdag med voksne der har noget at gi til børnene og ikke bare sidder og laver ingenting.

mandag den 15. september 2008

Reflektioner over egen personlig udvikling:

Jeg er blevet meget klar over at jeg skal være på forkant med tingene her. Når vi har personale eller stuemøde, så skal jeg til at starte med altid sørge for at få en til at oversætte fra grønlandsk til dansk til mig, så jeg får alt med under mødet. Jeg skal også tage mig i ikke at lukke mig selv lidt ude fordi jeg ikke forstår det grønlandske. Det kan man godt være lidt tilbøjelig til for ikke at virke irriterende på kollegaerne ved hele tiden at spørge.

Jeg har oplevet denne her sprogbarriere flere gange, mest tydeligt er det til rundkreds, hvor alt foregår på grønlandsk. Til min vejledning idag snakkede jeg med min vejleder om, at jeg bare skal spørge og også sagtens kan holde en samling på dansk. De fleste børn kan dansk, men mine kollegaer gør det helst på grønlandsk og indtil nu har jeg ikke villet virke som at jeg bare kom og alt absolut også skulle være på dansk. Jeg skal derfor blive bedre til bare at gøre og sige, hvordan og hvad jeg synes, samt at spørge og være på forkant med tingene, så jeg er med på lige fod med de andre kollegaer på stuen.

Logbog: Fredag d. 12. sept. 08:

Fordi turen igår ikke gik optimalt, får vores lederen samlet personalet på sstuen, så vi lige får snakket ud om tingene og aftalt hvordan det gør fremover. det virkede rigtig godt at hun gjorde det og jeg var glad for at blive helt klar over, hvad der var sket mellem mine to kollegaer på stuen!!

Lederen giver en situation som hun oplevede da vi var på vej ud af døren: Hun fandt to børn nede i gangen helt alene uden voksen go da hun spørger dem, hvad de laver, svarer de: "de andre er gået fra os". Janni var oppe på 1. sal og tage tøj på en af pigerne og en voksen tager eget tøj på i personalerummet, samtidig med at de første to er gået ud til bussen. Det er forert at lade nogle af børnene stå alene til tilbage.

Vi bliver enige om at når vi skal på tur, skal den voksne som er først færdig stille sig ned i gangen til hoveddøren og vente til alle er klar. Har børnene varmt tøj på, så kan det lade sig gøre også at stille sig på trappen ude og vente.

Hver dag har vi rundkreds sammen med børnene og her aftaler vi, at vi skal blive bedre til at fordele ansvar og planlægge hvordan vi gør.

På tur skal vi på stuen blive bedre til at en voksen går først og sidst i rækken og i bussen er det strengt nødvendigt at en voksen bliver tilsidst tilbage og sørger for at tjekke at alle børn er med ude.

Det er sådanne overvejelser og aftaler som skal foregå meget mere med tydelige aftaler. Institutionen er så ny og meget af personalet er ikke uddannet, derfor er det mange af de basale ting, som vi ville tage for givet i Danmasrk, som hele tiden skal siges her.

Logbog: Torsdag d. 11. sept. 08:

Idag er der kaffemik på stenstranden ved radiofjeldet i Nuuk by. Tele, som heroppe styrer internet og telefon, har lagt et kabel over til Canada for at få bedre forbindelse til Grønland og de er blevet færdige idag, derfor holder de kaffemik. Vores leder hørte i radioen at de holdt kaffemik og foreslog at vi tog afsted.

Soralu er en meget ny institution og det bar turen også præg af.

Min oplevelse af turen var en tur, hvor der manglede kommunikation imellem personalet, hvilket der skal arbejdes på fremover.

Da vi skal afsted, gøres børnene klar ( 12 børn og 4 voksne ) af to voksne, mens to andre tager tøj på. Pga morgenmøde kommer min sidste kollega lidt sent ud og tage tøj på.
Jeg er i tøjet, tænker at de to andre grønlandske kollegaer har fået snakket sammen om turen, så jeg gør den sidste pige klar og følger de andre ud af døren.
da jeg kommer ud, ser jeg, at de andre allerede stiger på bussen. Jeg skynder mig at sige til pigen, at vi må løbe og vi når det da også lige. På bussen spørger jeg min kollega, om hun ved, hvor vi skal af og får et ja tilbage, så tænker jeg ikke mere på det.

Da vi kører forbi det stoppested, jeg troede vi skulle af på, bliver jeg godt nok igen lidt urolig, men tænker som så, min kollega har styr på det.

da vi er steget af bussen og gået lidt, går det op for os at vi ikke er det rigtige sted. Vi ringer rundt og får at vide vi skulle ha været af meget tidligere. Nåh, vi går så istedet tilbage til det tidligere stoppested. Her står min kollega og da vi kommer, peger hun pegefinger af os og siger noget på grønlandsk, som jeg ikke forstår.

( senere får jeg at vide, at hun skældte min kollega ud foran børnene fordi de var taget afsted uden hende, og jeg som troede at det var aftalt - ups. )

resten af turen ved klaffemikken var hyggelig og god, fik bussen hjem. Kom sent hjem og fik næsten først frokost, hvor de andre spiste eftermiddagsfrugt. Vi havde heldigvis fået noget ved kaffemikken. og nogle flotte kaskettter og nøgleringe som reklame for Tele.

Fredag d. 12. sept.: Der er faldet den første sne......

Nu er sneen endelige faldet på Store og Lille Malene, det betyder heroppe sne i byen om en måned måske kun 14 dage. Så begynder vinteren virkelig at nærme sig. Heroppe kommer sneen tidligt, men ligger først rigtig og dækker alle klipper og sten hen i december. Skiliften på Lille Malene åbner nok først sidst i december.

Herunder er et billede af Store malene fra fjeld på vej hjem fra arbejde:
Nederst er udsigten hjemmefra vores lejlighed:



onsdag den 10. september 2008

Logbog : Fredag d. 5. sept.:

Som dagens højdepunkt fik vi om eftermiddagen leveret en hel sæl, fanget dagen i forvejen, af den lokale fanger. Sælen blev lagt ovenpå pap og plastikposer inde i gulvet midt i fællesrummet og alle børn og voksne samledes om dyret. ( Jeg var helt paf, tænk at ordne sælen lige midt i det hele ) Mens børnene så på, blev sælen flået og parteret i mindre stykker. En enkelt af pigerne begyndte at græde i starten, hun havde nok ikke set det før og ellers var børnene meget nysgerrige og fik lov til at røre sælen, dem der ville. Hvis jeg kunne ha noget imode at se råt kød derhjemme, er det sandelig noget man kommer over heroppe. Der er forholdet til naturen helt anderledes og det er en overlevelse at fange en sæl, som kan brødføde familien i flere dage og derfor en hel naturlig ting som sagt at flå og partere sælen fælles i familien. Sådan var det førhen, der er her i Nuuk, som er ved at være en stærre by, flere af børnene også grønlandske som ikke oplever at flå en sæl derhjemme. Sæl lugter meget kvalmt, lugte hænger i tøjet længe efter man har spist eller været i nærheden af sæl. Der er meget blod i sælkødet og det gør kødet meget sødt at spise. smagte det første gang vi fik Puisi suaasat i børnehaven og det er utrolig sødt. Efter at sælen var ordnet, blev der smagt på rå lever, her glippede mit mod og jeg kunne simpelthen ikke få den blodige klump ned som lå i mine fingre. Jeg havde fået rigeligt af den kvalme lugt til at jeg i flere timer efter, kunne få den ud af næsen igen. Først da jeg tog hjem, følte jeg efter en frisk gåtur hjem at være kommet af med lugten. En meget spændende grønlandsk dag i børnehaven. :) Du kan ses billederne fra dagen til højre -

onsdag den 3. september 2008

Logbog d.3. september:

Jeg har desværre været syg en uges tid, men er på fode igen og kom på arbejde i mandags, hvor jeg for første gang mødte min vejleder og vi fik heldigvis med det samme tid til at sætte os sammen og se på min målformulering. Indtil videre har jeg arbejdet selv med den og det har været svært for mig at vide hvad der ville være realistiske mål og hvor/hvad jeg kunne gøre brug af i lokalsamfundet. det er blevet mere afklaret nu med min vejleder, nu mangler jeg kun en sidste vejledning for at få den endelige målformulering godkendt fra institutionen. Tingene går langsommere her og der skal mange forklaringer til selv basale ting. Jeg oplever her i institutionen at det helt konkret er barnets basale behov, som søvn, mad, nærhed mm., som prioteres meget og som der skal arbejdes med. Det kan for mig virke helt mærkeligt ikke at trøste et barn som er ked af det ved an afleveringssituation.

Jeg kan give et eksempel fra den anden dag. ( dette har meget med mit menneskesyn og omsorgsspigt at gøre )
En lille pige bliver afleveret i vuggestuen ( vuggestue og børnehave er sammen om morgenen ) Jeg har åbnet denne dag og været med til at tage imod de første børn. Pigen her har haft lang ferie og det er hendes første dag i vuggestuen efter ferien. Hun bliver sønderknust da moderen går sin vej og siger farvel. en af mine kollegaer henter sut til hende, mens vores souschef sidder med pigen. Billedet ser sådan ud. Mine kollega sidder med benene ud til side, hvor pigen sidder imellem og græder og græder. Min kollega tager hende ikke op og under hende ikke opmærksomhed, men prøver istedet at fange hendes opmærksomhed med en bil, hvilket ikke hjælper. Da sutten kommer hjælper det to sekunder og alligevel gør min kollega ikke noget. Jeg sidder ikke langt væk og overvejer flere gange om jeg skal gøre noget. Har virkelig lyst til det, for det er hjertepirerende at høre pigen græde. Tilsidst tænker jeg, nej, det skal ikke gå udover pigenat jeg som studerende går over og tager hende fra souschefen og giver hende nærhed ( som jeg finder det rigtig at gøre ) bare fordi hun sidder ved souschefen og det kunne se ud som min kollega taber ansigt. Jeg rejser mig og får fat i pigen på gulvet, snakker med hende og tager hende helt op til mig. Det hjælper, men hun er stadig ked af det. Lidt efter kommer hun over til Mette, også fra børnehaven og hun er næsten holdt op med at smågræde. Jeg spørger min kollega fra vuggestuen om hun ved hvorfor pigen er så ked af det. Svaret jeg får er; hun har haft lang ferie og hun bestemmer vidst meget hjemme i familien og det kan hun ikke her. Jeg når ikke at tale mere med min kollega om emnet at give børn den nærhed de har brug for, da stuerne deles.

Dette oplevede jeg i mandag d. 1. september, efterfølgende snakkede jeg med min vejleder om at give barnet nærhed og min vejleder sagde at det er noget som der er aftalt at blive bedre til i personalegruppen. Og det er mentaliteten hos grønlændere bare at lade deres børn græde færdig og halvvejs trøste sig selv, ved jeg ikke, men det er ihvert fald meget stik imod mine principper og menneskesyn ift. børnene.

onsdag den 27. august 2008

Koloni med Soralu:

Kolonien varer fra fredag d. 15. aug. - fredag d. 22. aug. Det er første udflugt for Soralu, så alle er ret spændte på hvad deter vi møder i bugden Kapisillit. Vi skulle ha sejlet med båden Emauel og det ville ha taget 5 1/2 time fordi dens ene motor var i stykker, heldigvis var vi så heldige at båden Juvel blev sat ind på ruten istedet og så tog det os kun 3 timer at komme ind af fjorden til Kapisillit. Vi overnattede i en nedlagt skole, som viste sig ikke at være nedlagt. Så onsdag skulle en pige starte i skole og det er ellers noget af en begivenhed heroppe :)

Pigen som starter i skole kommer i nationaldragt og skolen ( altså os og læreren) holder kaffemik for pigen og hendes forældre. Der synges salmer og nationalsang til ære for pigens skolestart. Bagefter var vi alle inviteret ned til kaffemik i Bugdens fælleshus og der var alt mulig forskellig grønlandsk mad. Meget forskellig kød. Jeg fik smagt muskus, rensdyr, rype, marsvin og mm. Det var en vild spændende oplevelse og hele bugden kom i løbet af dagen og fik sig en bid mad.

På kolonien var vi meget på fjeld, vi grillede flere gange, plukkede ekstremt mange sorte-bær, som grønlændere elsker at bruge til alt muligt og vi samlede urter til the. Alt som vokser på fjeldene kan simpelthen bruges, det er helt fantastisk at finde ud af.

Vi havde lidt regn og blæst, men heldigvis slap vi så for alle de irriterende smådyr som ellers plehjer at være så irriterende i bygderne.

Det var en skøn koloni, men jeg syntes det var lang tid at være væk fra Nuuk og Preben.
Bare efter at ha været her i Nuuk i 14 dage, sagde jeg også at vi skulle "hjem" og mente Nuuk ;)

Logbog d. 7. august 2008:

Møde om kolonien fortsætter i dag. I dag mødes kun kolonigruppen og skal dele ansvarsopgaver ud.
Jeg er på institutionen den første praktikant de har og det kan jeg godt mærke i og med at jeg ikke vises de store ansvarsopgaver. Jeg foreslog at jeg kunne hente førstehjælpskasse til kolonien med nogle børn ( Jeg syntes ikke det var det store, Stark ligger ikke langt væk på Industrivej og jeg kunne sagtens finde derhen, fordi vi selv ved ankomsten skulle hente en pakke fra Blue water på samme vej. ) Og Nuuk er ikke så stor, kender de fleste store gader allerede. Men mht. at jeg skulle afsted, mente min vejleder at det bedste var kun at have et barn med, men hun var meget åben for at jeg skulle gøre det og vi aftalte at det gjorde jeg næste dag. Desværre var mine to kollegaer på stuen ikke helt så meget klar på at jeg tog afsted selv.
I Soralu er det værd at bemærke at stort set det meste af personalet er ikke pædagogisk uddannet og det gør at mange af tingene kører på bedste beskub. Institutionen er meget heldige fordi de har fået personale overhovedet, heroppe er der meget mangel på arbejdskraft og flere steder kører med underbemanding. Da der er denne meget mangel, er alle arbejdspladser også nødt til at gå på kompromis med hvilke ansatte de får. F.eks. er mange undervisere på folkeskolerne kun alm. 9. klasses uddannede og underviser her i engelsk el. lign. helt op til 10. klasse. Det helt nye universitet som er blevet bygget i Nuuk er ikke åbnet fordi der ikke er nogle der kan undervise der endnu. Alt føles som køre det på bedste vis. Mange skoler kan heller ikke undervise på grønlandsk fordi ingen lærer kan grønlandsk.
De fleste børn kan derfor her i Nuuk dansk og lære det ret hurtigt. Jeg føler det dog svært at komme helt tæt på de små i vuggestuen, fordi jeg ikke kan deres modersmål. Det at være fremmed her er meget anderledes end som jeg følte det på elevhjemmet i Fredericia. Der var jeg fremmed fordi jeg ikke kunne sproget, men var i min danskhed ens lig de andre kollegaer og børn på hjemmet, her er jeg virkelig en fremmed i alle henseender. Det er stor overskridelse at komme og være så fremmed på sin arbejdsplads. Da min vejleder er i Danmark til 25. august har jeg fået afdelingslederen for institutionen til vejleder og hun gør virkelig meget for at få mig til at føle mig tilpas, hun oversætter til mig og lære mig korte grønlandske ord. Jeg har fået vejledning med hendei næste uge. Hun forstår dansk og kan tale det nogenlunde, hun kan være svær at forstå af og til, fordi hun bytter om på nutid og datid og leder nogle gange efter danske ord.
Den første uge på Soralu har været spændende, men også meget anderledes end en dansk arbejdsplads i Danmark. Generelt heroppe går tingene meget mere langsomt, der er ikke et stressende tempo eller stor planlægning. Min rolige opstart skyldes også at i Grønland er sommerferien meget lang, skoler starter først undervisning d. 19. august og jagtsæsonen starter i august plus at mange er ude og sejle i flere dage af gangen. I Grønland er kulturen, at er vejret godt, bliver man hjemme, tager på jagt eller ud og fiske, selvom man skulle ha været på arbejde. Grønlændere er meget ustabile og det kan jeg godt fornemme, giver meget besvær for planlægning og struktur på Soralu som andre steder.
Jeg føler mig meget fremmed i mentalitet. Jeg tænker meget anderledes, føler jeg, end mine kollegaer på stuen. Jeg føler her efter den første uge, at tingene går meget langsomt og at der ikke er særlig meget struktur. Det forvirrer mig at de tager en dag af dagen hele tiden. Aftaler bliver lavet fra dag til dag. I øjeblikket bliver det på morgenmødet besluttet, hvem der passer børn på de forskellige stuer og aktiviteter i løbet af dagen.
Ting tager tid. Torsdag besluttes det på morgenmødet, at to af mine kollegaer skal til byen og købe ind til koloni og min vejleder Mette og jeg passer de 8 børn, som er kommet i børnehave i dag. Vi ( Mette, jeg og børnehavebørnene ) tager til gåtur til stranden. Mette er meget ny også og er lige kommet op i børnehaven fra vuggestuen, så hun kender heller ikke helt børnene så tæt. Vi tager afsted og skal gå tæt på vej og ud i fjelde for at komme til stranden.
Børnene virker overhovedet ikke til at være vant til at komme ud fra institutionen. Vi holder to og to i hånden og Mette og jeg må gentagende gange forklare at vejen er farlig, hvordan vi skal gå over vejen og lign. da vi når frem til fjeldene, har vi problemer med at finde et nemt sted at komme ned til stranden. Mette har ikke været denne vej uden sne, så der går lidt tid med at finde en sti, vi kan bruge. Børnene her selvom vi ikke er mange, går ustabilt, en falder, bliver våd og får en bule i hovedet, Mette får hurtigt ham op igen og vi fortsætter. Det er heldigvis godt vejr og ikke koldt, så det går. Turen ned går meget langsomt. Ved stranden nyder vi at plukke sortebær ( ligner solbær, men er meget mindre og sure, selvom de burde være modne nu ) To af pigerne plukker og spiser og bliver helt sort om munden af bærene ( deraf nok navnet ;) ) Der bliver kastet med sten i vandet og vi finder en død krappe ved vandkanten. Opturen fra stranden går nemmere og børnene klatrer faktisk godt op og får brugt en masse energi.
Mette forklarer mig hjemme i Soralu at mange af børnene ikke er vant til fjeldene, fordi deres forældre kører dem rundt i stedet. For mig virker det helt mærkeligt at bo i Grønland og så være så ukendt som barn med fjeldene. ( Jeg er måske også meget overforsigtig fordi jeg vil passe på børnene og er bange for at de falder, skal tage mig i at lade dem klatre selv :) ) En af opgaverne i børnehaven må derfor være at vise børnene naturen og gøre dem kendt med og vant til at gå.
Det er rigtig godt at børnehaven gør rigtig meget ud af grønlandsk mad til måltid i børnehaven. Der bliver lagt en madplan med grønlandsk mad for hver uge, som alle børn skal spise og selv de danske børn er vilde med de grønlandske måltider, de spiser bare uanset hvad det er. Her torsdag fik vi ”Suaasat puisi” ( Sælkødssuppe ), en suppe med ris, kartofler og sælkød. Meget nem grønlandsk ret, som spises ofte af grønlænderne, fordi den indeholder det rigtige fedt, energi og næring til at holde varmen i vintertiden.

Logbog 5. august 2008:

Her 2. dag på arbejde regner det og er rigtig trist. Skyerne har totalt dækket himmelen og det ligner noget der bliver ved hele dagen.

Jeg bliver lige kastet ud i tingene, skal med børnehaven med på koloni og vi skal holde møde idag kl. 10.00. Kolonien er fra fredag d. 15. aug. til fredag 22. aug. Jeg har ønsket at komme med, fordi det vil være en kæmpe oplevelse at se og mærke Grønland til vands og lands i en lille bugd Kapisillit. Der bor lidt over 50 personer der. Vi skal overnatte i en nedlagt skole.

Logbog d. 4. august 2008

Så er vi landet på Grønland og endelig fået oprettet internet så vi kanm være i forbindelse med omverdenen:

Vejret er fantastisk i dag. Det føles som 25 grader, men er nok i virkeligheden kun 10 eller 15 grader. Det føles meget varmere pga. den tørre luft, som er heroppe. Hjemme er luften meget fugtig og får vejret til at føles koldt, men her er det omvendt. Solen står højt på himlen og jeg skal hen og tage bussen for 1. gang. Her eksisterer ikke busterminal, busserne kører simpelthen bare rundt og rundt i byen, så der er kun en retning, man kan stige på. Jeg var nu ikke helt sikker i busplanen endnu og fik da også kørt for langt og måtte gå et stykke, men heldigvis det var godt vejr. :) Der eksisterer kun rute 2, rute 3 og rute X3, i myldretrafikken om morgen og aften er der så 2 ekstra busser sat ind. Passer bussen ikke bruger mange at tage en taxa, dem er der rigtig mange af i byen.

Degt er min første dag på arbejde. Min vejleder Karina Jørgensen og Lederen Louise er begge stadig på ferie og kurser i Danmark. Sommerferien er længere heroppe end i Danmark, de fleste skolebørn starter først i skole d. 19. august til gengæld er der vidst ikke noget der hedder efterårsferie og vinterferie, juleferie er jeg i tvivl om. Min børnehave har i hvert fald åben såvidt mine kollegaer ved.

Min vejleder de første uger heroppe er afdelingslederen Mette. Hun er utrolig sød og søger virkelig at gøre alt for at man føler sig velkommen. Hun viste mig først rundt på institutionen og forklarede hvorledes rummene var tænkt til at benyttes. Jeg er ikke den eneste nye i huset. Børnehaven er først åbnet i marts i år og derfor er alle ret nye. To nye personale startede med mig i dag, en støttepædagog til specialafdelingen og en souchef til vuggestuen. Sammen med Mette fik vi alle tre en kort introduktion til børnehaven og personalepolitikken. Jeg fik samtidig en mappe med alle vigtige papirer og nøgle til huset.

Mit indtryk af børnehaven er enorm positiv. Personalet er smilende og meget imødekommende. De arbejder meget på, at alle skal føle sig velkomne og det giver en rigtig god atmosfære. Tingene bliver taget stille og roligt og der er intet stress på. De fysiske rammer er fantastiske. Hele huset er jo nyt og det i sig selv giver nogle dejlige lyse, nye og smarte rum.
På min stue er der stol med navn til hvert barn, hver har sin egen plads i gardauropen og egen tandbørste, som bruges efter frokostmåltidet. Frokosten bliver lavet i børnehaven af en køkkenassistent hver dag. I dag fik vi rugbrød, makrel, æg, banan og hjemmelavet leverpostej. Der bliver gået meget op i sund mad. Pædagoger og medhjælper har ret til et pædagogisk måltid, dvs. mest et symbolsk måltid sammen med børnene for at vise dem, hvordan man spiser pænt.

Ved frokosttid skiftes personalet i børnehaven så til at holde pause. Mens to spiser med børnene, spiser de to andre personaler i pauserummet og holder deres pause samtidig.
Til forskel fra en dansk institution er det iorden at personalets egne børn går på samme institution og at personalet ordner pengesager i arbejdstiden, hvis ikke andet er muligt for vedkommende. Det er nok fordi institutionens medarbejder alle arbejder 40 timer om ugen og inde i byen lukker banker kl 3 senest samt læger og tandlæger. Alle sådanne specielle aftaler skal dog laves og aftales mede en i ledelsen før det er iorden.

Det var en god første dag på arbejde!

Håber I derhjemme også er kommet godt igang med praktikken. I må endelige skrive pr. skolemailen, den kan jeg også endelig komme ind på ;)