Praktikinstitution Soralu:

Praktikinstitution Soralu:
Adr.: Qernertunnguanut 1, postboks 2194, 3905 Nuussuaq. Det er hertil alt vores post også skal sendes.

onsdag den 27. august 2008

Koloni med Soralu:

Kolonien varer fra fredag d. 15. aug. - fredag d. 22. aug. Det er første udflugt for Soralu, så alle er ret spændte på hvad deter vi møder i bugden Kapisillit. Vi skulle ha sejlet med båden Emauel og det ville ha taget 5 1/2 time fordi dens ene motor var i stykker, heldigvis var vi så heldige at båden Juvel blev sat ind på ruten istedet og så tog det os kun 3 timer at komme ind af fjorden til Kapisillit. Vi overnattede i en nedlagt skole, som viste sig ikke at være nedlagt. Så onsdag skulle en pige starte i skole og det er ellers noget af en begivenhed heroppe :)

Pigen som starter i skole kommer i nationaldragt og skolen ( altså os og læreren) holder kaffemik for pigen og hendes forældre. Der synges salmer og nationalsang til ære for pigens skolestart. Bagefter var vi alle inviteret ned til kaffemik i Bugdens fælleshus og der var alt mulig forskellig grønlandsk mad. Meget forskellig kød. Jeg fik smagt muskus, rensdyr, rype, marsvin og mm. Det var en vild spændende oplevelse og hele bugden kom i løbet af dagen og fik sig en bid mad.

På kolonien var vi meget på fjeld, vi grillede flere gange, plukkede ekstremt mange sorte-bær, som grønlændere elsker at bruge til alt muligt og vi samlede urter til the. Alt som vokser på fjeldene kan simpelthen bruges, det er helt fantastisk at finde ud af.

Vi havde lidt regn og blæst, men heldigvis slap vi så for alle de irriterende smådyr som ellers plehjer at være så irriterende i bygderne.

Det var en skøn koloni, men jeg syntes det var lang tid at være væk fra Nuuk og Preben.
Bare efter at ha været her i Nuuk i 14 dage, sagde jeg også at vi skulle "hjem" og mente Nuuk ;)

Logbog d. 7. august 2008:

Møde om kolonien fortsætter i dag. I dag mødes kun kolonigruppen og skal dele ansvarsopgaver ud.
Jeg er på institutionen den første praktikant de har og det kan jeg godt mærke i og med at jeg ikke vises de store ansvarsopgaver. Jeg foreslog at jeg kunne hente førstehjælpskasse til kolonien med nogle børn ( Jeg syntes ikke det var det store, Stark ligger ikke langt væk på Industrivej og jeg kunne sagtens finde derhen, fordi vi selv ved ankomsten skulle hente en pakke fra Blue water på samme vej. ) Og Nuuk er ikke så stor, kender de fleste store gader allerede. Men mht. at jeg skulle afsted, mente min vejleder at det bedste var kun at have et barn med, men hun var meget åben for at jeg skulle gøre det og vi aftalte at det gjorde jeg næste dag. Desværre var mine to kollegaer på stuen ikke helt så meget klar på at jeg tog afsted selv.
I Soralu er det værd at bemærke at stort set det meste af personalet er ikke pædagogisk uddannet og det gør at mange af tingene kører på bedste beskub. Institutionen er meget heldige fordi de har fået personale overhovedet, heroppe er der meget mangel på arbejdskraft og flere steder kører med underbemanding. Da der er denne meget mangel, er alle arbejdspladser også nødt til at gå på kompromis med hvilke ansatte de får. F.eks. er mange undervisere på folkeskolerne kun alm. 9. klasses uddannede og underviser her i engelsk el. lign. helt op til 10. klasse. Det helt nye universitet som er blevet bygget i Nuuk er ikke åbnet fordi der ikke er nogle der kan undervise der endnu. Alt føles som køre det på bedste vis. Mange skoler kan heller ikke undervise på grønlandsk fordi ingen lærer kan grønlandsk.
De fleste børn kan derfor her i Nuuk dansk og lære det ret hurtigt. Jeg føler det dog svært at komme helt tæt på de små i vuggestuen, fordi jeg ikke kan deres modersmål. Det at være fremmed her er meget anderledes end som jeg følte det på elevhjemmet i Fredericia. Der var jeg fremmed fordi jeg ikke kunne sproget, men var i min danskhed ens lig de andre kollegaer og børn på hjemmet, her er jeg virkelig en fremmed i alle henseender. Det er stor overskridelse at komme og være så fremmed på sin arbejdsplads. Da min vejleder er i Danmark til 25. august har jeg fået afdelingslederen for institutionen til vejleder og hun gør virkelig meget for at få mig til at føle mig tilpas, hun oversætter til mig og lære mig korte grønlandske ord. Jeg har fået vejledning med hendei næste uge. Hun forstår dansk og kan tale det nogenlunde, hun kan være svær at forstå af og til, fordi hun bytter om på nutid og datid og leder nogle gange efter danske ord.
Den første uge på Soralu har været spændende, men også meget anderledes end en dansk arbejdsplads i Danmark. Generelt heroppe går tingene meget mere langsomt, der er ikke et stressende tempo eller stor planlægning. Min rolige opstart skyldes også at i Grønland er sommerferien meget lang, skoler starter først undervisning d. 19. august og jagtsæsonen starter i august plus at mange er ude og sejle i flere dage af gangen. I Grønland er kulturen, at er vejret godt, bliver man hjemme, tager på jagt eller ud og fiske, selvom man skulle ha været på arbejde. Grønlændere er meget ustabile og det kan jeg godt fornemme, giver meget besvær for planlægning og struktur på Soralu som andre steder.
Jeg føler mig meget fremmed i mentalitet. Jeg tænker meget anderledes, føler jeg, end mine kollegaer på stuen. Jeg føler her efter den første uge, at tingene går meget langsomt og at der ikke er særlig meget struktur. Det forvirrer mig at de tager en dag af dagen hele tiden. Aftaler bliver lavet fra dag til dag. I øjeblikket bliver det på morgenmødet besluttet, hvem der passer børn på de forskellige stuer og aktiviteter i løbet af dagen.
Ting tager tid. Torsdag besluttes det på morgenmødet, at to af mine kollegaer skal til byen og købe ind til koloni og min vejleder Mette og jeg passer de 8 børn, som er kommet i børnehave i dag. Vi ( Mette, jeg og børnehavebørnene ) tager til gåtur til stranden. Mette er meget ny også og er lige kommet op i børnehaven fra vuggestuen, så hun kender heller ikke helt børnene så tæt. Vi tager afsted og skal gå tæt på vej og ud i fjelde for at komme til stranden.
Børnene virker overhovedet ikke til at være vant til at komme ud fra institutionen. Vi holder to og to i hånden og Mette og jeg må gentagende gange forklare at vejen er farlig, hvordan vi skal gå over vejen og lign. da vi når frem til fjeldene, har vi problemer med at finde et nemt sted at komme ned til stranden. Mette har ikke været denne vej uden sne, så der går lidt tid med at finde en sti, vi kan bruge. Børnene her selvom vi ikke er mange, går ustabilt, en falder, bliver våd og får en bule i hovedet, Mette får hurtigt ham op igen og vi fortsætter. Det er heldigvis godt vejr og ikke koldt, så det går. Turen ned går meget langsomt. Ved stranden nyder vi at plukke sortebær ( ligner solbær, men er meget mindre og sure, selvom de burde være modne nu ) To af pigerne plukker og spiser og bliver helt sort om munden af bærene ( deraf nok navnet ;) ) Der bliver kastet med sten i vandet og vi finder en død krappe ved vandkanten. Opturen fra stranden går nemmere og børnene klatrer faktisk godt op og får brugt en masse energi.
Mette forklarer mig hjemme i Soralu at mange af børnene ikke er vant til fjeldene, fordi deres forældre kører dem rundt i stedet. For mig virker det helt mærkeligt at bo i Grønland og så være så ukendt som barn med fjeldene. ( Jeg er måske også meget overforsigtig fordi jeg vil passe på børnene og er bange for at de falder, skal tage mig i at lade dem klatre selv :) ) En af opgaverne i børnehaven må derfor være at vise børnene naturen og gøre dem kendt med og vant til at gå.
Det er rigtig godt at børnehaven gør rigtig meget ud af grønlandsk mad til måltid i børnehaven. Der bliver lagt en madplan med grønlandsk mad for hver uge, som alle børn skal spise og selv de danske børn er vilde med de grønlandske måltider, de spiser bare uanset hvad det er. Her torsdag fik vi ”Suaasat puisi” ( Sælkødssuppe ), en suppe med ris, kartofler og sælkød. Meget nem grønlandsk ret, som spises ofte af grønlænderne, fordi den indeholder det rigtige fedt, energi og næring til at holde varmen i vintertiden.

Logbog 5. august 2008:

Her 2. dag på arbejde regner det og er rigtig trist. Skyerne har totalt dækket himmelen og det ligner noget der bliver ved hele dagen.

Jeg bliver lige kastet ud i tingene, skal med børnehaven med på koloni og vi skal holde møde idag kl. 10.00. Kolonien er fra fredag d. 15. aug. til fredag 22. aug. Jeg har ønsket at komme med, fordi det vil være en kæmpe oplevelse at se og mærke Grønland til vands og lands i en lille bugd Kapisillit. Der bor lidt over 50 personer der. Vi skal overnatte i en nedlagt skole.

Logbog d. 4. august 2008

Så er vi landet på Grønland og endelig fået oprettet internet så vi kanm være i forbindelse med omverdenen:

Vejret er fantastisk i dag. Det føles som 25 grader, men er nok i virkeligheden kun 10 eller 15 grader. Det føles meget varmere pga. den tørre luft, som er heroppe. Hjemme er luften meget fugtig og får vejret til at føles koldt, men her er det omvendt. Solen står højt på himlen og jeg skal hen og tage bussen for 1. gang. Her eksisterer ikke busterminal, busserne kører simpelthen bare rundt og rundt i byen, så der er kun en retning, man kan stige på. Jeg var nu ikke helt sikker i busplanen endnu og fik da også kørt for langt og måtte gå et stykke, men heldigvis det var godt vejr. :) Der eksisterer kun rute 2, rute 3 og rute X3, i myldretrafikken om morgen og aften er der så 2 ekstra busser sat ind. Passer bussen ikke bruger mange at tage en taxa, dem er der rigtig mange af i byen.

Degt er min første dag på arbejde. Min vejleder Karina Jørgensen og Lederen Louise er begge stadig på ferie og kurser i Danmark. Sommerferien er længere heroppe end i Danmark, de fleste skolebørn starter først i skole d. 19. august til gengæld er der vidst ikke noget der hedder efterårsferie og vinterferie, juleferie er jeg i tvivl om. Min børnehave har i hvert fald åben såvidt mine kollegaer ved.

Min vejleder de første uger heroppe er afdelingslederen Mette. Hun er utrolig sød og søger virkelig at gøre alt for at man føler sig velkommen. Hun viste mig først rundt på institutionen og forklarede hvorledes rummene var tænkt til at benyttes. Jeg er ikke den eneste nye i huset. Børnehaven er først åbnet i marts i år og derfor er alle ret nye. To nye personale startede med mig i dag, en støttepædagog til specialafdelingen og en souchef til vuggestuen. Sammen med Mette fik vi alle tre en kort introduktion til børnehaven og personalepolitikken. Jeg fik samtidig en mappe med alle vigtige papirer og nøgle til huset.

Mit indtryk af børnehaven er enorm positiv. Personalet er smilende og meget imødekommende. De arbejder meget på, at alle skal føle sig velkomne og det giver en rigtig god atmosfære. Tingene bliver taget stille og roligt og der er intet stress på. De fysiske rammer er fantastiske. Hele huset er jo nyt og det i sig selv giver nogle dejlige lyse, nye og smarte rum.
På min stue er der stol med navn til hvert barn, hver har sin egen plads i gardauropen og egen tandbørste, som bruges efter frokostmåltidet. Frokosten bliver lavet i børnehaven af en køkkenassistent hver dag. I dag fik vi rugbrød, makrel, æg, banan og hjemmelavet leverpostej. Der bliver gået meget op i sund mad. Pædagoger og medhjælper har ret til et pædagogisk måltid, dvs. mest et symbolsk måltid sammen med børnene for at vise dem, hvordan man spiser pænt.

Ved frokosttid skiftes personalet i børnehaven så til at holde pause. Mens to spiser med børnene, spiser de to andre personaler i pauserummet og holder deres pause samtidig.
Til forskel fra en dansk institution er det iorden at personalets egne børn går på samme institution og at personalet ordner pengesager i arbejdstiden, hvis ikke andet er muligt for vedkommende. Det er nok fordi institutionens medarbejder alle arbejder 40 timer om ugen og inde i byen lukker banker kl 3 senest samt læger og tandlæger. Alle sådanne specielle aftaler skal dog laves og aftales mede en i ledelsen før det er iorden.

Det var en god første dag på arbejde!

Håber I derhjemme også er kommet godt igang med praktikken. I må endelige skrive pr. skolemailen, den kan jeg også endelig komme ind på ;)