lørdag den 27. september 2008
Grønlandsk mentalitet:
Når man kommer som fremmed, vurderer og ser man meget på, hvordan er grønlænderne egetlig. Hvordan arbejder de og hvordan er deres menneskesyn og livssyn. Grønlandsk mentalitet er generalt at de ikke er vant til arbejde, sagt på den måde, at de mange gange sætter sig ned og kigger ud i luften, selvom der er råben og skrigen omkring dem og masser at lave. Min nye grønlandske kollega kan gå ud og ind af stuen, hvor jeg kan tænke, hvad er det dog hun går og laver, for hun kommer ikke tilbage med noget i hånden eller går med noget i hånden. For mig kan det være mærkeligt. En anden ting som jeg fandt ud af i fredags, er at selvom de fleste grønlændere på mit arbejde forstår dansk og kan tale dansk sådan på 'baby-plan', så misforstår de min utrolig mange gange. Og grønlænderes mentalitet er sådan at selvom de ikke forstår, når de får en besked, så spørger de ikke en om hvad man mener. For eksempel siger jeg fredag d. 26. sept. til min kollega at hun skal holde samling/rundkreds med børnene, fordi jeg går til stuemøde ( Hos os er det sådan at åbneren holder samling med børnene og den der er mødt kl. 8 går til morgenmøde ) Jeg havde taget vores protokol og sangbog til hende og gav hende i hånden så jeg var helt sikker på, hun vidste hvad hun skulle. Troede jeg. Da jeg sidder til morgenmøde, bliver vi afbrudt af min anden kollega, som stikker hovedet ind af døren og spørger mig, hvem holder rundkreds - argh - tænker jeg. Jeg har jo lige givet min kollega besked om at gøre det og det er også hendes tur idag. Jeg svarer at det er den anden kollega og at jeg har givet hende protokol og sangbog, så hun ved godt det er hende der skal gøre det. - alt det her forvirrer de andre og mødet, men sådan er det her - Min kollega havde åbenbart ikke forstået mig, men spurgte heller ikke, hvad jeg mente. Grønlændere spørger ikke, de nikker bare uanset hvad. det kan godt virke irriterende på en, men det må man finde sig i og lærer at tale mere tydeligt og mere forklarende så der er intet at tage fejl af. Efter dette morgenmøde gik jeg tilbage til stuen og snakkede med min kollega, de viste sig så , hun havde ikke forstået og min anden kollega havde taget over istedet. Hvorfor ved jeg ikke lige. Kan jeg jo godt undre mig over. Såsan er der mange ting der undrer mig og som jeg tænker, det må jeg altså prøve at få en forklaring på, hvilket mine kollegaer har svært ved at give mig, så det er meget udfordrende at være her, må jeg sige. ;)
Logbog d. 24-25. sept.:
dagen idag var ren kaos. Først er der en medarbejder syg, hvilket næsten sker hver dag, så det vænner man sig til, men ikke nok med det, skulle begge mine kollegaer på private ærinder i arbejdstiden og det frustrerede mig helt vildt. Heroppe er det sådan at mange ting ikke kan nås efter arbejdstid og derfor tages der meget hensyn til personalets behov for at tage en 1/2 til 1 time fri til private aftaler, som ikke kan udsættes til efter arbejde kl. 5. Og idag var to af mine kollegaer så væk fra arbejdet skiftesvis, hvilket gjorde mig forvirret, da jeg ikke blev informeret om det førend sidst på dagen og at jeg samtidig stod alene meget af dagen af den grund.
Jeg føler ikke jeg kan være alene på stuen som jeg ville kkunne det i danmark, fordi der faktisk er 3 børn som intet dansk kan og heller ikke forstår hvad jeg siger. Det gør mit arbejde sværere og flere gange må jeg bede min kollega om ord til at forklare mig på grønlandsk. Vi har netop fået en dreng op fra vuggestuen som intet dansk kan. Jeg har fået en meget god kontakt til ham, det er bare meget svært at forklare ham, hvad jeg vil ha ham til. Jeg bruger meget kropssprog og så finder vi da ud af det. Jeg går tit ved siden af ham på tur og han kommer også tit og tager min hånd, så jeg har en god kontakt, men sprogvanskeligheder er der dog.
Jeg føler ikke jeg kan være alene på stuen som jeg ville kkunne det i danmark, fordi der faktisk er 3 børn som intet dansk kan og heller ikke forstår hvad jeg siger. Det gør mit arbejde sværere og flere gange må jeg bede min kollega om ord til at forklare mig på grønlandsk. Vi har netop fået en dreng op fra vuggestuen som intet dansk kan. Jeg har fået en meget god kontakt til ham, det er bare meget svært at forklare ham, hvad jeg vil ha ham til. Jeg bruger meget kropssprog og så finder vi da ud af det. Jeg går tit ved siden af ham på tur og han kommer også tit og tager min hånd, så jeg har en god kontakt, men sprogvanskeligheder er der dog.
Her onsdag aften skulle jeg også være med til mit første p-møde. der er hele tiden tolket fra grønlandsk til dansk. Min ene kollega fårstår slet ikke dansk og min vejleder og jeg forstår ikke grønlandsk, så for at alle forstår beskederne, gives al information både på dansk og grønlandsk. Hvilket også gør at mødet bliver det kortere indholdsmæssigt og længere pga. oversættelse undervejs.
Som noget helt nyt har Soralu fået fysioterapeuter i huset, som bruger husets gymnastiksal. De har indrettet sig med mange redskaber, som vi har lov til at gøre brug af. Meget spændende.
På p-mødet arbejdede vi med stærke og svage sider i personalegruppen og arbejdede på den fremtidige virksomhedsplan, som skal være færdig til december.
Jeg kan klart godt mærke at institutionen er så ny som den er. der er ekstrem meget forvirring og misforståelser. Der er ingen vaner skabt i huset endnu og derfor kan hverdagen godt være forvirrende at finde ud af. Forskellige ting skal prøves af. For eksempel var det ren kaos da vi torsdag d. 25. skulle ha stuemøde om formiddagen samtidig med at mangle en kollega, skulle specialafdelingen også have møde med talepædagog, hvilket gjorde at vores rengøringsdame og vikar skulle passe alle vores børn. For mig var det under al kritik og jeg tænkte over, hvordan jeg skulle få det sagt til min leder dagen efter. Jeg fik taget snakken og fik at vide at vi selv skal prøve af, hvordan tingene kan passe sammen. Så nu prøver vi at se om det går bedre med møde om eftermiddagen. Der mangler en god koordinering i huset og overblik. flere af personalet som ikke er uddannet kan ikke overskue mange ting på en gang og som jeg ser det, kan de ikke overskue at koordinere tingene helt så godt som det burde være. Jeg håber, at jeg kan hjælpe til i dette halve år, at huset kommer bedre op at køre med koordinering, vaner og en mere struktureret hverdag med voksne der har noget at gi til børnene og ikke bare sidder og laver ingenting.
mandag den 15. september 2008
Reflektioner over egen personlig udvikling:
Jeg er blevet meget klar over at jeg skal være på forkant med tingene her. Når vi har personale eller stuemøde, så skal jeg til at starte med altid sørge for at få en til at oversætte fra grønlandsk til dansk til mig, så jeg får alt med under mødet. Jeg skal også tage mig i ikke at lukke mig selv lidt ude fordi jeg ikke forstår det grønlandske. Det kan man godt være lidt tilbøjelig til for ikke at virke irriterende på kollegaerne ved hele tiden at spørge.
Jeg har oplevet denne her sprogbarriere flere gange, mest tydeligt er det til rundkreds, hvor alt foregår på grønlandsk. Til min vejledning idag snakkede jeg med min vejleder om, at jeg bare skal spørge og også sagtens kan holde en samling på dansk. De fleste børn kan dansk, men mine kollegaer gør det helst på grønlandsk og indtil nu har jeg ikke villet virke som at jeg bare kom og alt absolut også skulle være på dansk. Jeg skal derfor blive bedre til bare at gøre og sige, hvordan og hvad jeg synes, samt at spørge og være på forkant med tingene, så jeg er med på lige fod med de andre kollegaer på stuen.
Jeg har oplevet denne her sprogbarriere flere gange, mest tydeligt er det til rundkreds, hvor alt foregår på grønlandsk. Til min vejledning idag snakkede jeg med min vejleder om, at jeg bare skal spørge og også sagtens kan holde en samling på dansk. De fleste børn kan dansk, men mine kollegaer gør det helst på grønlandsk og indtil nu har jeg ikke villet virke som at jeg bare kom og alt absolut også skulle være på dansk. Jeg skal derfor blive bedre til bare at gøre og sige, hvordan og hvad jeg synes, samt at spørge og være på forkant med tingene, så jeg er med på lige fod med de andre kollegaer på stuen.
Logbog: Fredag d. 12. sept. 08:
Fordi turen igår ikke gik optimalt, får vores lederen samlet personalet på sstuen, så vi lige får snakket ud om tingene og aftalt hvordan det gør fremover. det virkede rigtig godt at hun gjorde det og jeg var glad for at blive helt klar over, hvad der var sket mellem mine to kollegaer på stuen!!
Lederen giver en situation som hun oplevede da vi var på vej ud af døren: Hun fandt to børn nede i gangen helt alene uden voksen go da hun spørger dem, hvad de laver, svarer de: "de andre er gået fra os". Janni var oppe på 1. sal og tage tøj på en af pigerne og en voksen tager eget tøj på i personalerummet, samtidig med at de første to er gået ud til bussen. Det er forert at lade nogle af børnene stå alene til tilbage.
Vi bliver enige om at når vi skal på tur, skal den voksne som er først færdig stille sig ned i gangen til hoveddøren og vente til alle er klar. Har børnene varmt tøj på, så kan det lade sig gøre også at stille sig på trappen ude og vente.
Hver dag har vi rundkreds sammen med børnene og her aftaler vi, at vi skal blive bedre til at fordele ansvar og planlægge hvordan vi gør.
På tur skal vi på stuen blive bedre til at en voksen går først og sidst i rækken og i bussen er det strengt nødvendigt at en voksen bliver tilsidst tilbage og sørger for at tjekke at alle børn er med ude.
Det er sådanne overvejelser og aftaler som skal foregå meget mere med tydelige aftaler. Institutionen er så ny og meget af personalet er ikke uddannet, derfor er det mange af de basale ting, som vi ville tage for givet i Danmasrk, som hele tiden skal siges her.
Lederen giver en situation som hun oplevede da vi var på vej ud af døren: Hun fandt to børn nede i gangen helt alene uden voksen go da hun spørger dem, hvad de laver, svarer de: "de andre er gået fra os". Janni var oppe på 1. sal og tage tøj på en af pigerne og en voksen tager eget tøj på i personalerummet, samtidig med at de første to er gået ud til bussen. Det er forert at lade nogle af børnene stå alene til tilbage.
Vi bliver enige om at når vi skal på tur, skal den voksne som er først færdig stille sig ned i gangen til hoveddøren og vente til alle er klar. Har børnene varmt tøj på, så kan det lade sig gøre også at stille sig på trappen ude og vente.
Hver dag har vi rundkreds sammen med børnene og her aftaler vi, at vi skal blive bedre til at fordele ansvar og planlægge hvordan vi gør.
På tur skal vi på stuen blive bedre til at en voksen går først og sidst i rækken og i bussen er det strengt nødvendigt at en voksen bliver tilsidst tilbage og sørger for at tjekke at alle børn er med ude.
Det er sådanne overvejelser og aftaler som skal foregå meget mere med tydelige aftaler. Institutionen er så ny og meget af personalet er ikke uddannet, derfor er det mange af de basale ting, som vi ville tage for givet i Danmasrk, som hele tiden skal siges her.
Logbog: Torsdag d. 11. sept. 08:
Idag er der kaffemik på stenstranden ved radiofjeldet i Nuuk by. Tele, som heroppe styrer internet og telefon, har lagt et kabel over til Canada for at få bedre forbindelse til Grønland og de er blevet færdige idag, derfor holder de kaffemik. Vores leder hørte i radioen at de holdt kaffemik og foreslog at vi tog afsted.
Soralu er en meget ny institution og det bar turen også præg af.
Min oplevelse af turen var en tur, hvor der manglede kommunikation imellem personalet, hvilket der skal arbejdes på fremover.
Da vi skal afsted, gøres børnene klar ( 12 børn og 4 voksne ) af to voksne, mens to andre tager tøj på. Pga morgenmøde kommer min sidste kollega lidt sent ud og tage tøj på.
Jeg er i tøjet, tænker at de to andre grønlandske kollegaer har fået snakket sammen om turen, så jeg gør den sidste pige klar og følger de andre ud af døren.
da jeg kommer ud, ser jeg, at de andre allerede stiger på bussen. Jeg skynder mig at sige til pigen, at vi må løbe og vi når det da også lige. På bussen spørger jeg min kollega, om hun ved, hvor vi skal af og får et ja tilbage, så tænker jeg ikke mere på det.
Da vi kører forbi det stoppested, jeg troede vi skulle af på, bliver jeg godt nok igen lidt urolig, men tænker som så, min kollega har styr på det.
da vi er steget af bussen og gået lidt, går det op for os at vi ikke er det rigtige sted. Vi ringer rundt og får at vide vi skulle ha været af meget tidligere. Nåh, vi går så istedet tilbage til det tidligere stoppested. Her står min kollega og da vi kommer, peger hun pegefinger af os og siger noget på grønlandsk, som jeg ikke forstår.
( senere får jeg at vide, at hun skældte min kollega ud foran børnene fordi de var taget afsted uden hende, og jeg som troede at det var aftalt - ups. )
resten af turen ved klaffemikken var hyggelig og god, fik bussen hjem. Kom sent hjem og fik næsten først frokost, hvor de andre spiste eftermiddagsfrugt. Vi havde heldigvis fået noget ved kaffemikken. og nogle flotte kaskettter og nøgleringe som reklame for Tele.
Soralu er en meget ny institution og det bar turen også præg af.
Min oplevelse af turen var en tur, hvor der manglede kommunikation imellem personalet, hvilket der skal arbejdes på fremover.
Da vi skal afsted, gøres børnene klar ( 12 børn og 4 voksne ) af to voksne, mens to andre tager tøj på. Pga morgenmøde kommer min sidste kollega lidt sent ud og tage tøj på.
Jeg er i tøjet, tænker at de to andre grønlandske kollegaer har fået snakket sammen om turen, så jeg gør den sidste pige klar og følger de andre ud af døren.
da jeg kommer ud, ser jeg, at de andre allerede stiger på bussen. Jeg skynder mig at sige til pigen, at vi må løbe og vi når det da også lige. På bussen spørger jeg min kollega, om hun ved, hvor vi skal af og får et ja tilbage, så tænker jeg ikke mere på det.
Da vi kører forbi det stoppested, jeg troede vi skulle af på, bliver jeg godt nok igen lidt urolig, men tænker som så, min kollega har styr på det.
da vi er steget af bussen og gået lidt, går det op for os at vi ikke er det rigtige sted. Vi ringer rundt og får at vide vi skulle ha været af meget tidligere. Nåh, vi går så istedet tilbage til det tidligere stoppested. Her står min kollega og da vi kommer, peger hun pegefinger af os og siger noget på grønlandsk, som jeg ikke forstår.
( senere får jeg at vide, at hun skældte min kollega ud foran børnene fordi de var taget afsted uden hende, og jeg som troede at det var aftalt - ups. )
resten af turen ved klaffemikken var hyggelig og god, fik bussen hjem. Kom sent hjem og fik næsten først frokost, hvor de andre spiste eftermiddagsfrugt. Vi havde heldigvis fået noget ved kaffemikken. og nogle flotte kaskettter og nøgleringe som reklame for Tele.
Fredag d. 12. sept.: Der er faldet den første sne......
Nu er sneen endelige faldet på Store og Lille Malene, det betyder heroppe sne i byen om en måned måske kun 14 dage. Så begynder vinteren virkelig at nærme sig. Heroppe kommer sneen tidligt, men ligger først rigtig og dækker alle klipper og sten hen i december. Skiliften på Lille Malene åbner nok først sidst i december.
Herunder er et billede af Store malene fra fjeld på vej hjem fra arbejde:
Nederst er udsigten hjemmefra vores lejlighed:


Herunder er et billede af Store malene fra fjeld på vej hjem fra arbejde:
Nederst er udsigten hjemmefra vores lejlighed:


onsdag den 10. september 2008
Logbog : Fredag d. 5. sept.:
Som dagens højdepunkt fik vi om eftermiddagen leveret en hel sæl, fanget dagen i forvejen, af den lokale fanger. Sælen blev lagt ovenpå pap og plastikposer inde i gulvet midt i fællesrummet og alle børn og voksne samledes om dyret. ( Jeg var helt paf, tænk at ordne sælen lige midt i det hele ) Mens børnene så på, blev sælen flået og parteret i mindre stykker. En enkelt af pigerne begyndte at græde i starten, hun havde nok ikke set det før og ellers var børnene meget nysgerrige og fik lov til at røre sælen, dem der ville. Hvis jeg kunne ha noget imode at se råt kød derhjemme, er det sandelig noget man kommer over heroppe. Der er forholdet til naturen helt anderledes og det er en overlevelse at fange en sæl, som kan brødføde familien i flere dage og derfor en hel naturlig ting som sagt at flå og partere sælen fælles i familien. Sådan var det førhen, der er her i Nuuk, som er ved at være en stærre by, flere af børnene også grønlandske som ikke oplever at flå en sæl derhjemme. Sæl lugter meget kvalmt, lugte hænger i tøjet længe efter man har spist eller været i nærheden af sæl. Der er meget blod i sælkødet og det gør kødet meget sødt at spise. smagte det første gang vi fik Puisi suaasat i børnehaven og det er utrolig sødt. Efter at sælen var ordnet, blev der smagt på rå lever, her glippede mit mod og jeg kunne simpelthen ikke få den blodige klump ned som lå i mine fingre. Jeg havde fået rigeligt af den kvalme lugt til at jeg i flere timer efter, kunne få den ud af næsen igen. Først da jeg tog hjem, følte jeg efter en frisk gåtur hjem at være kommet af med lugten. En meget spændende grønlandsk dag i børnehaven. :) Du kan ses billederne fra dagen til højre -
Abonner på:
Opslag (Atom)