Naturens funktioner som pædagogisk redskab:

Naturens forskellige funktioner styrker det enkeltes barns motoriske udvikling på flere områder. Nedenfor skitserer jeg kort, på hvilke måder jeg ser, at naturen er med til at udvikle den motoriske udvikling hos børn fra 3-6 år i børnehave.

Styrker barnets balancesans og følelse af tyngdekraft:
(Den vestibulære sans )
Ved at benytte os af det ujævne underlag i fjeld, på sten, til stranden udfordres barnets vestibulære sans og balance. Der sker en kordinering hele tiden og balancen udfordres. Man kan se det på de små i børnehave, ved ture til stenstrand, som er meget udfordrende for balancen, falder de oftere end ellers, fordi deres vestibulære sans ikke helt kan korrigere helt rigtigt endnu. De 5-6 årige klarer det at gå på stenene helt perfekt, fordi deres vestibulære system har lært at styre kroppens holdningsreflekser ift. underlaget.

Styrker rum og retning hos barnet :
( Den visuelle sans )
Under åben himmel og med fjelde og sten omkring os, tvinges barnet til hele tiden at bruge rum og retning til at orientere sig om, hvor vi er. Når vi kaster sten i vandet og ser, hvor langt vi kan kaste, øves barnet i afstand og hastighedsopfattelse.
At komme ud og bevæge os i fjeld over længere strækninger giver barnet en fornemmelse af rum og tid, som udvikler barnets accept af egen krop og sig selv og fremmer derved jeg-udviklingen hos barnet. Jeg kan se, at børnene bliver glade for at kunne noget mere og større i naturen og det øger deres selvværd og jeg-opfattelse på en positiv måde samtidig med at den motoriske udvikling øges.

Styrker kropsposition og bevægelser:
( Den proprioceptive sans/muskel-ledsansen )
Når vi skal op og ned af store sten/klipper trænes barnet i at spænde muskler/led til at sætte fra og springe ned, dette skal tilpasses højden og vurderes igennem den visuelle sans. Gentagelser af dette gør, at barnet bliver bedre til at korrigere spænding/afspænding for at springe fra sten til sten.
Løb og almindelige skridt på stier og i fjeld styrker samtidig muskel-led sansen, fordi underlaget skiftesvis er blødt og hårdt og derfor må barnet hele tiden justere benenes fjedring ift. underladet.

Styrker smags og lugtesansen:
( Den gustatoriske og olfaktoriske sans )
Her fra sommeren og indtil nu har alle børn i børnehave været glade for at plukke sortebær og blåbær, hvilket giver fornemmelse for forskellige smagsoplevelser. At plukke bærrerne indebærer en vis finmotorisk håndtering for ikke at ødelægge bæret. Planten qajaasat, som kan bruges til the, dufter helt specielt, når barnet plukker den, stimuleres barnets lugtesans.

Styrker barnets følesans:
( Den taktile sans )
Overalt hvor vi kommer i naturen stimuleres barnets følesans. Det kan være at plukke sortebær, hvor bæret går i stykker, hvis barnet trykker det for hårdt eller det kan være en sten, som kan trykkes lige så hårdt som muligt uden at gå i stykker. Følelsen af at forskellige ting har forskellig evner og muligheder, giver samtidig barnet en oplevelse af forskellighed og kan fortælle barnet at kroppen også kan noget forskelligt. Naturens planter har også en forskellig taktil følelse, når vi samler ting til kreative aktiviteter. Nogle planter stikker, andre er helt bløde.

______________________

Overordnet set styrker naturen hele tiden barnets adaptive respons. Det sker på den, at barnet i naturen ikke kan undgå at reagere på de sanseoplevelser, der er omkring barnet i naturen. Barnet ser en sten og reagerer ved at gå hen og tage stenen og bruge den til et eller andet. Barnet kan igennem leg med ting i naturen tilegne sig flere færdigheder både motorisk og sansemæssigt. Motorisk på den måde, at barnet bruger hele kroppen i sin leg og sansemæssigt ved, at barnet udfordrer alle sanser og som derved udvikles.
I naturen kommer udfordringer for barnets sanseintegration helt naturligt og det giver os en meget stor tilfredsstillelse at kunne blive bedre og bedre til at kunne reagere på denne sansning med adaptiv respons.(Ayres, s.29)

Sluttelig er det meget svært at være negativ i naturen. Her sker hele tiden nye ting, som skal opleves. Den åbne himmel omkring en, gør at hver enkelt barn bedre kan udfolde sig og bruge mere rum/plads til udvikling af motorik, selvbevidsthed og sanseintegration.

Citat fra A.Jean Ayres:

”Mennesket er skabt til at glæde sig over ting, som fremmer hjernens udvikling, og derfor søger vi naturligt sanseoplevelser, som hjælper os til at organisere vores hjerne. Det er en af grundene til, at børn ... holder af at løbe og springe omkring og lege på legepladser og på stranden. De ønsker at bevæge sig, fordi sanseoplevelserne ved bevægelse giver deres hjerne næring.” ( Ayres, s.29)

Anvendt litteratur:
- Ayres, A. Jean (2007): ”Sanseintegration hos børn”, Hans Reitzels forlag, 2. udgave, 1. oplag.

- Schiøller, Steen (2002): ”Sansemotoriske aktiviteter i vand – lege og tilvænningsaktiviteter for 0-12 årige”, Forlaget Fryd.

Grønlandsk mentalitet:

Når man kommer som fremmed, vurderer og ser man meget på, hvordan er grønlænderne egetlig. Hvordan arbejder de og hvordan er deres menneskesyn og livssyn. Grønlandsk mentalitet er generalt at de ikke er vant til arbejde, sagt på den måde, at de mange gange sætter sig ned og kigger ud i luften, selvom der er råben og skrigen omkring dem og masser at lave. Min nye grønlandske kollega kan gå ud og ind af stuen, hvor jeg kan tænke, hvad er det dog hun går og laver, for hun kommer ikke tilbage med noget i hånden eller går med noget i hånden. For mig kan det være mærkeligt. En anden ting som jeg fandt ud af i fredags, er at selvom de fleste grønlændere på mit arbejde forstår dansk og kan tale dansk sådan på 'baby-plan', så misforstår de min utrolig mange gange. Og grønlænderes mentalitet er sådan at selvom de ikke forstår, når de får en besked, så spørger de ikke en om hvad man mener. For eksempel siger jeg fredag d. 26. sept. til min kollega at hun skal holde samling/rundkreds med børnene, fordi jeg går til stuemøde ( Hos os er det sådan at åbneren holder samling med børnene og den der er mødt kl. 8 går til morgenmøde ) Jeg havde taget vores protokol og sangbog til hende og gav hende i hånden så jeg var helt sikker på, hun vidste hvad hun skulle. Troede jeg. Da jeg sidder til morgenmøde, bliver vi afbrudt af min anden kollega, som stikker hovedet ind af døren og spørger mig, hvem holder rundkreds - argh - tænker jeg. Jeg har jo lige givet min kollega besked om at gøre det og det er også hendes tur idag. Jeg svarer at det er den anden kollega og at jeg har givet hende protokol og sangbog, så hun ved godt det er hende der skal gøre det. - alt det her forvirrer de andre og mødet, men sådan er det her - Min kollega havde åbenbart ikke forstået mig, men spurgte heller ikke, hvad jeg mente. Grønlændere spørger ikke, de nikker bare uanset hvad. det kan godt virke irriterende på en, men det må man finde sig i og lærer at tale mere tydeligt og mere forklarende så der er intet at tage fejl af. Efter dette morgenmøde gik jeg tilbage til stuen og snakkede med min kollega, de viste sig så , hun havde ikke forstået og min anden kollega havde taget over istedet. Hvorfor ved jeg ikke lige. Kan jeg jo godt undre mig over. Såsan er der mange ting der undrer mig og som jeg tænker, det må jeg altså prøve at få en forklaring på, hvilket mine kollegaer har svært ved at give mig, så det er meget udfordrende at være her, må jeg sige. ;)

Logbog d. 24-25. sept.:

dagen idag var ren kaos. Først er der en medarbejder syg, hvilket næsten sker hver dag, så det vænner man sig til, men ikke nok med det, skulle begge mine kollegaer på private ærinder i arbejdstiden og det frustrerede mig helt vildt. Heroppe er det sådan at mange ting ikke kan nås efter arbejdstid og derfor tages der meget hensyn til personalets behov for at tage en 1/2 til 1 time fri til private aftaler, som ikke kan udsættes til efter arbejde kl. 5. Og idag var to af mine kollegaer så væk fra arbejdet skiftesvis, hvilket gjorde mig forvirret, da jeg ikke blev informeret om det førend sidst på dagen og at jeg samtidig stod alene meget af dagen af den grund.

Jeg føler ikke jeg kan være alene på stuen som jeg ville kkunne det i danmark, fordi der faktisk er 3 børn som intet dansk kan og heller ikke forstår hvad jeg siger. Det gør mit arbejde sværere og flere gange må jeg bede min kollega om ord til at forklare mig på grønlandsk. Vi har netop fået en dreng op fra vuggestuen som intet dansk kan. Jeg har fået en meget god kontakt til ham, det er bare meget svært at forklare ham, hvad jeg vil ha ham til. Jeg bruger meget kropssprog og så finder vi da ud af det. Jeg går tit ved siden af ham på tur og han kommer også tit og tager min hånd, så jeg har en god kontakt, men sprogvanskeligheder er der dog.

Her onsdag aften skulle jeg også være med til mit første p-møde. der er hele tiden tolket fra grønlandsk til dansk. Min ene kollega fårstår slet ikke dansk og min vejleder og jeg forstår ikke grønlandsk, så for at alle forstår beskederne, gives al information både på dansk og grønlandsk. Hvilket også gør at mødet bliver det kortere indholdsmæssigt og længere pga. oversættelse undervejs.

Som noget helt nyt har Soralu fået fysioterapeuter i huset, som bruger husets gymnastiksal. De har indrettet sig med mange redskaber, som vi har lov til at gøre brug af. Meget spændende.

På p-mødet arbejdede vi med stærke og svage sider i personalegruppen og arbejdede på den fremtidige virksomhedsplan, som skal være færdig til december.

Jeg kan klart godt mærke at institutionen er så ny som den er. der er ekstrem meget forvirring og misforståelser. Der er ingen vaner skabt i huset endnu og derfor kan hverdagen godt være forvirrende at finde ud af. Forskellige ting skal prøves af. For eksempel var det ren kaos da vi torsdag d. 25. skulle ha stuemøde om formiddagen samtidig med at mangle en kollega, skulle specialafdelingen også have møde med talepædagog, hvilket gjorde at vores rengøringsdame og vikar skulle passe alle vores børn. For mig var det under al kritik og jeg tænkte over, hvordan jeg skulle få det sagt til min leder dagen efter. Jeg fik taget snakken og fik at vide at vi selv skal prøve af, hvordan tingene kan passe sammen. Så nu prøver vi at se om det går bedre med møde om eftermiddagen. Der mangler en god koordinering i huset og overblik. flere af personalet som ikke er uddannet kan ikke overskue mange ting på en gang og som jeg ser det, kan de ikke overskue at koordinere tingene helt så godt som det burde være. Jeg håber, at jeg kan hjælpe til i dette halve år, at huset kommer bedre op at køre med koordinering, vaner og en mere struktureret hverdag med voksne der har noget at gi til børnene og ikke bare sidder og laver ingenting.

Reflektioner over egen personlig udvikling:

Jeg er blevet meget klar over at jeg skal være på forkant med tingene her. Når vi har personale eller stuemøde, så skal jeg til at starte med altid sørge for at få en til at oversætte fra grønlandsk til dansk til mig, så jeg får alt med under mødet. Jeg skal også tage mig i ikke at lukke mig selv lidt ude fordi jeg ikke forstår det grønlandske. Det kan man godt være lidt tilbøjelig til for ikke at virke irriterende på kollegaerne ved hele tiden at spørge.

Jeg har oplevet denne her sprogbarriere flere gange, mest tydeligt er det til rundkreds, hvor alt foregår på grønlandsk. Til min vejledning idag snakkede jeg med min vejleder om, at jeg bare skal spørge og også sagtens kan holde en samling på dansk. De fleste børn kan dansk, men mine kollegaer gør det helst på grønlandsk og indtil nu har jeg ikke villet virke som at jeg bare kom og alt absolut også skulle være på dansk. Jeg skal derfor blive bedre til bare at gøre og sige, hvordan og hvad jeg synes, samt at spørge og være på forkant med tingene, så jeg er med på lige fod med de andre kollegaer på stuen.

Logbog: Fredag d. 12. sept. 08:

Fordi turen igår ikke gik optimalt, får vores lederen samlet personalet på sstuen, så vi lige får snakket ud om tingene og aftalt hvordan det gør fremover. det virkede rigtig godt at hun gjorde det og jeg var glad for at blive helt klar over, hvad der var sket mellem mine to kollegaer på stuen!!

Lederen giver en situation som hun oplevede da vi var på vej ud af døren: Hun fandt to børn nede i gangen helt alene uden voksen go da hun spørger dem, hvad de laver, svarer de: "de andre er gået fra os". Janni var oppe på 1. sal og tage tøj på en af pigerne og en voksen tager eget tøj på i personalerummet, samtidig med at de første to er gået ud til bussen. Det er forert at lade nogle af børnene stå alene til tilbage.

Vi bliver enige om at når vi skal på tur, skal den voksne som er først færdig stille sig ned i gangen til hoveddøren og vente til alle er klar. Har børnene varmt tøj på, så kan det lade sig gøre også at stille sig på trappen ude og vente.

Hver dag har vi rundkreds sammen med børnene og her aftaler vi, at vi skal blive bedre til at fordele ansvar og planlægge hvordan vi gør.

På tur skal vi på stuen blive bedre til at en voksen går først og sidst i rækken og i bussen er det strengt nødvendigt at en voksen bliver tilsidst tilbage og sørger for at tjekke at alle børn er med ude.

Det er sådanne overvejelser og aftaler som skal foregå meget mere med tydelige aftaler. Institutionen er så ny og meget af personalet er ikke uddannet, derfor er det mange af de basale ting, som vi ville tage for givet i Danmasrk, som hele tiden skal siges her.

Logbog: Torsdag d. 11. sept. 08:

Idag er der kaffemik på stenstranden ved radiofjeldet i Nuuk by. Tele, som heroppe styrer internet og telefon, har lagt et kabel over til Canada for at få bedre forbindelse til Grønland og de er blevet færdige idag, derfor holder de kaffemik. Vores leder hørte i radioen at de holdt kaffemik og foreslog at vi tog afsted.

Soralu er en meget ny institution og det bar turen også præg af.

Min oplevelse af turen var en tur, hvor der manglede kommunikation imellem personalet, hvilket der skal arbejdes på fremover.

Da vi skal afsted, gøres børnene klar ( 12 børn og 4 voksne ) af to voksne, mens to andre tager tøj på. Pga morgenmøde kommer min sidste kollega lidt sent ud og tage tøj på.
Jeg er i tøjet, tænker at de to andre grønlandske kollegaer har fået snakket sammen om turen, så jeg gør den sidste pige klar og følger de andre ud af døren.
da jeg kommer ud, ser jeg, at de andre allerede stiger på bussen. Jeg skynder mig at sige til pigen, at vi må løbe og vi når det da også lige. På bussen spørger jeg min kollega, om hun ved, hvor vi skal af og får et ja tilbage, så tænker jeg ikke mere på det.

Da vi kører forbi det stoppested, jeg troede vi skulle af på, bliver jeg godt nok igen lidt urolig, men tænker som så, min kollega har styr på det.

da vi er steget af bussen og gået lidt, går det op for os at vi ikke er det rigtige sted. Vi ringer rundt og får at vide vi skulle ha været af meget tidligere. Nåh, vi går så istedet tilbage til det tidligere stoppested. Her står min kollega og da vi kommer, peger hun pegefinger af os og siger noget på grønlandsk, som jeg ikke forstår.

( senere får jeg at vide, at hun skældte min kollega ud foran børnene fordi de var taget afsted uden hende, og jeg som troede at det var aftalt - ups. )

resten af turen ved klaffemikken var hyggelig og god, fik bussen hjem. Kom sent hjem og fik næsten først frokost, hvor de andre spiste eftermiddagsfrugt. Vi havde heldigvis fået noget ved kaffemikken. og nogle flotte kaskettter og nøgleringe som reklame for Tele.

Fredag d. 12. sept.: Der er faldet den første sne......

Nu er sneen endelige faldet på Store og Lille Malene, det betyder heroppe sne i byen om en måned måske kun 14 dage. Så begynder vinteren virkelig at nærme sig. Heroppe kommer sneen tidligt, men ligger først rigtig og dækker alle klipper og sten hen i december. Skiliften på Lille Malene åbner nok først sidst i december.

Herunder er et billede af Store malene fra fjeld på vej hjem fra arbejde:
Nederst er udsigten hjemmefra vores lejlighed: