Praktisk projekt på arbejde:

Jeg har i min målformulering lavet mål med at gennemføre, reflektere og evaluere et praktisk projekt. Jeg valgte et projekt omkring kropsbevidsthed. Nedenunder i forrige indlæg har jeg lagt mine didaktiske overvejelser ind. I forvejen for projektet forberedte jeg et brev til forældrene for at invitere dem til institutionens første kaffemik i forbindelse med mit praktiske projekt.

Jeg fortalte forældre at uge 44 ville være en særlig projektuge omkring kroppen. Der var et meget godt samarbejde fra mine kollegaers side. De bakkede helt op omkring mine forberedelser og var med til at hjælpe mig med at oversætte alle ting til grønlandsk.

Sluttelig i ugen havde vi så kaffemik torsdag eftermiddag og trods stærk storm, kom alle forældre forbi og var med til at se på børnenes ting og høre på, hvilke tanker der lå bag.

Som prikken over i'et kom vores arrangement også i lokal Nuuk tv. Det syntes jeg var ekstra sejt ;)

Jeg fik meget ros af mine kollegaer over projektet og jeg var mægtig glad for at alle tingene vi skulle lave med børnene, blev en succes og førte gode ting med sig!

Syv didaktiske overvejelser - anvendelse af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel:

Projekt: Emne : Kropsbevidsthed
Definition:
I denne sammenhæng bruger jeg ordet kropsbevidsthed ikke i betydningen af at have en detaljeret viden om kroppen, da min målgruppen også er 3-6 årige. Jeg anvender kropsbevidsthed mere som en helhedsbevidsthed med mål for oplevelse og erfaringer med at kende egen krop, være i kontakt med egen krop og få kropserfaringer.

Mål:
I børnehavegruppen oplever jeg flere konflikter mellem mange af børnene og oftest fordi de ikke kan forklare, hvad det er de ikke vil ha eller ikke kan mærke deres grænser tidligt nok. Jeg tænker, at kendskab til egen krop og egne grænser for, hvad der er iorden eller ej, danner et grundlag for en kategorial dannelse, hvor barnet igennem egne oplevelser udvikler forståelse for/viden om egne og andres grænser og følelser.
Målet er at give de 3-6 årige børn en udvidet bevidsthed om kroppen via oplevelse med egen krop samt styrke børnenes sociale samarbejde.

Indhold:
Da jeg har 3-6 årige som målgruppen, vil jeg arbejde meget praktisk orienteret, hvor børnene skal udfordres fysisk, sanseligt og emotionelt.
Jeg præsenterer børnene for mange nye ting og vælger derfor at anvende rundkreds til at starte med, da denne er en kendt vane for børnene. Her vil jeg præsentere nogle billeder om kroppen, kort, da 3-6 åriges koncentrationsevne kun kan holdes motiveret i 10-20 min af gangen. Vi vil slutte rundkreds af med sange, hvor vi bevæger kroppen i forskellige stillinger.

Efter rundkreds skal vi lave praktiske forløb;

Tirsdag: Besøge skolen Ukaliusaq og se torso,
evt. begynde at tegne vores egne kroppe.
Onsdag : Male med vores fødder og have fys med Gitte.
Torsdag : Lave skyggetegninger og male vores kroppe.

Læreforudsætninger:
Målgruppen er 3-6 årige og er en gruppe på 11 børn (13 med specialafd.).
Det er en blandet gruppe med danske og grønlandske børn, dog kan to af børnene ikke dansk, kun tale og forstå grønlandsk og skal derfor have en grønlandsk oversættelse undervejs. Børnene vil i de praktiske forløb blive delt i mindre grupper af hensyn til deres forskellige udviklingstrin og fordi opmærksomhedsevnen øges derved.
Samtidig har jeg valgt at sætte børnene sammen med nogle andre end dem de altid leger mest med i børnegruppen.
De 4-7 årige er i den konvergente symbolfase2, hvilket vil sige at børnene begynder at se proportioner mellem de forskellige dele i en figur – Dvs. overført på projektet; vores egen kroppe som figur, hvor der er hænder, fødder, arme, osv.
Derimod er de 2-4 årige i den divergente symbolfase, hvor figur/genstand hele tiden skifter benævnelse alt efter barnets opmærksomhed her og nu. Derfor kan det være nødvendigt at der undervejs er en voksen samtalepartner som støtte til de 3 årige i projektet. (ved siden af hele tiden).

Rammefaktorerne:
Anderkendende relationer:
Tilgangen til hele projektet skal være med en anerkendende atmosfære, hvor børnene får lov at blive helt opslugt i processen og undervejs glemme, hvad det er der skal laves. Eventuelle resultater skal værdsættes og anerkendes undervejs. Børnenes produkter skal ikke rettes eller ”forbedres” af voksne.

Fysiske rammer:
Fællesrummets gulv og vægge. Anvende store ruller papir til kroptegninger. Vigtigt at holde maling og lign. materialer indenfor papir og afdækkede områder i fællesrummet.
Sørge for at børnenes fødder kan vaskes og tørres med det samme i fællesrummet.

Læreprocesserne:
I anvendelse af Basil Bernsteins læringsrum vil jeg hver dag i starten af projektet være foran børnene, da der skal læres nye sange, lege og præsenteres nye metoder. Min rolle vil være som forbillede med mulighed for børnene at lave en imitation af den voksne.
Til de 3-4 årige skal der hele tiden være en pædagog ved siden af til at hjælpe og støtte børnene.
Da de ting vi skal lave, kræver en begrænset plads og orden, vil det mulige læringsrum for mig at bevæge mig overi være ved siden af børnene for at støtte undervejs uden at tage initiativet fra børnrne indenfor aftalte grænser.

Tegn:
Under forløbet ønsker jeg at lægge mærke til hvordan børnene reagerer på de forskellige stimuleringer af kroppen og udfordringer i det hele taget.
Jeg ønsker at have særligt fokus på samarbejdet mellem børnene og om hvorvidt jeg kan se en social-udvikling i børnenes relationer sammen gruppevis.

Evaluering/Vurdering:
Formativ:
Foregå hver dag om eftermiddagen, hvor jeg evaluerer selv og evt. med kollegaer ift. dagens praktiske forløb.
Ved slutningen er ugens forløb evaluerer med målgruppe og kollegaer.
Summativ:
Foregå under vejledningstime med Karina efter endt projektuge, uden målguppe.

Evalueringspunkter:
Hvad gik godt/skidt i dag?
Hvad kan jeg gøre bedre og hvad var godt jeg gjorde?
Hvordan fungerede børnegrupperne
Hvordan nåede jeg mit mål eller ej?
Kunne jeg se en forskel i børnenes relationer efterfølgende de praktiske projekter?
Bruger børnene noget af formiddagens aktiviteter i deres leg?

Bøger:
1Kirk, Elisabeth(2006): Musik og pædagogik, 2. reviderede udgave. Side 160 ( Model )
2Ringsted, Susanne & froda, Jesper(2008): Plant et værksted, 3. udgave. Side 209.