Praktikinstitution Soralu:

Praktikinstitution Soralu:
Adr.: Qernertunnguanut 1, postboks 2194, 3905 Nuussuaq. Det er hertil alt vores post også skal sendes.

mandag den 15. september 2008

Reflektioner over egen personlig udvikling:

Jeg er blevet meget klar over at jeg skal være på forkant med tingene her. Når vi har personale eller stuemøde, så skal jeg til at starte med altid sørge for at få en til at oversætte fra grønlandsk til dansk til mig, så jeg får alt med under mødet. Jeg skal også tage mig i ikke at lukke mig selv lidt ude fordi jeg ikke forstår det grønlandske. Det kan man godt være lidt tilbøjelig til for ikke at virke irriterende på kollegaerne ved hele tiden at spørge.

Jeg har oplevet denne her sprogbarriere flere gange, mest tydeligt er det til rundkreds, hvor alt foregår på grønlandsk. Til min vejledning idag snakkede jeg med min vejleder om, at jeg bare skal spørge og også sagtens kan holde en samling på dansk. De fleste børn kan dansk, men mine kollegaer gør det helst på grønlandsk og indtil nu har jeg ikke villet virke som at jeg bare kom og alt absolut også skulle være på dansk. Jeg skal derfor blive bedre til bare at gøre og sige, hvordan og hvad jeg synes, samt at spørge og være på forkant med tingene, så jeg er med på lige fod med de andre kollegaer på stuen.

Logbog: Fredag d. 12. sept. 08:

Fordi turen igår ikke gik optimalt, får vores lederen samlet personalet på sstuen, så vi lige får snakket ud om tingene og aftalt hvordan det gør fremover. det virkede rigtig godt at hun gjorde det og jeg var glad for at blive helt klar over, hvad der var sket mellem mine to kollegaer på stuen!!

Lederen giver en situation som hun oplevede da vi var på vej ud af døren: Hun fandt to børn nede i gangen helt alene uden voksen go da hun spørger dem, hvad de laver, svarer de: "de andre er gået fra os". Janni var oppe på 1. sal og tage tøj på en af pigerne og en voksen tager eget tøj på i personalerummet, samtidig med at de første to er gået ud til bussen. Det er forert at lade nogle af børnene stå alene til tilbage.

Vi bliver enige om at når vi skal på tur, skal den voksne som er først færdig stille sig ned i gangen til hoveddøren og vente til alle er klar. Har børnene varmt tøj på, så kan det lade sig gøre også at stille sig på trappen ude og vente.

Hver dag har vi rundkreds sammen med børnene og her aftaler vi, at vi skal blive bedre til at fordele ansvar og planlægge hvordan vi gør.

På tur skal vi på stuen blive bedre til at en voksen går først og sidst i rækken og i bussen er det strengt nødvendigt at en voksen bliver tilsidst tilbage og sørger for at tjekke at alle børn er med ude.

Det er sådanne overvejelser og aftaler som skal foregå meget mere med tydelige aftaler. Institutionen er så ny og meget af personalet er ikke uddannet, derfor er det mange af de basale ting, som vi ville tage for givet i Danmasrk, som hele tiden skal siges her.

Logbog: Torsdag d. 11. sept. 08:

Idag er der kaffemik på stenstranden ved radiofjeldet i Nuuk by. Tele, som heroppe styrer internet og telefon, har lagt et kabel over til Canada for at få bedre forbindelse til Grønland og de er blevet færdige idag, derfor holder de kaffemik. Vores leder hørte i radioen at de holdt kaffemik og foreslog at vi tog afsted.

Soralu er en meget ny institution og det bar turen også præg af.

Min oplevelse af turen var en tur, hvor der manglede kommunikation imellem personalet, hvilket der skal arbejdes på fremover.

Da vi skal afsted, gøres børnene klar ( 12 børn og 4 voksne ) af to voksne, mens to andre tager tøj på. Pga morgenmøde kommer min sidste kollega lidt sent ud og tage tøj på.
Jeg er i tøjet, tænker at de to andre grønlandske kollegaer har fået snakket sammen om turen, så jeg gør den sidste pige klar og følger de andre ud af døren.
da jeg kommer ud, ser jeg, at de andre allerede stiger på bussen. Jeg skynder mig at sige til pigen, at vi må løbe og vi når det da også lige. På bussen spørger jeg min kollega, om hun ved, hvor vi skal af og får et ja tilbage, så tænker jeg ikke mere på det.

Da vi kører forbi det stoppested, jeg troede vi skulle af på, bliver jeg godt nok igen lidt urolig, men tænker som så, min kollega har styr på det.

da vi er steget af bussen og gået lidt, går det op for os at vi ikke er det rigtige sted. Vi ringer rundt og får at vide vi skulle ha været af meget tidligere. Nåh, vi går så istedet tilbage til det tidligere stoppested. Her står min kollega og da vi kommer, peger hun pegefinger af os og siger noget på grønlandsk, som jeg ikke forstår.

( senere får jeg at vide, at hun skældte min kollega ud foran børnene fordi de var taget afsted uden hende, og jeg som troede at det var aftalt - ups. )

resten af turen ved klaffemikken var hyggelig og god, fik bussen hjem. Kom sent hjem og fik næsten først frokost, hvor de andre spiste eftermiddagsfrugt. Vi havde heldigvis fået noget ved kaffemikken. og nogle flotte kaskettter og nøgleringe som reklame for Tele.

Fredag d. 12. sept.: Der er faldet den første sne......

Nu er sneen endelige faldet på Store og Lille Malene, det betyder heroppe sne i byen om en måned måske kun 14 dage. Så begynder vinteren virkelig at nærme sig. Heroppe kommer sneen tidligt, men ligger først rigtig og dækker alle klipper og sten hen i december. Skiliften på Lille Malene åbner nok først sidst i december.

Herunder er et billede af Store malene fra fjeld på vej hjem fra arbejde:
Nederst er udsigten hjemmefra vores lejlighed: