Praktikinstitution Soralu:

Praktikinstitution Soralu:
Adr.: Qernertunnguanut 1, postboks 2194, 3905 Nuussuaq. Det er hertil alt vores post også skal sendes.

mandag den 15. september 2008

Reflektioner over egen personlig udvikling:

Jeg er blevet meget klar over at jeg skal være på forkant med tingene her. Når vi har personale eller stuemøde, så skal jeg til at starte med altid sørge for at få en til at oversætte fra grønlandsk til dansk til mig, så jeg får alt med under mødet. Jeg skal også tage mig i ikke at lukke mig selv lidt ude fordi jeg ikke forstår det grønlandske. Det kan man godt være lidt tilbøjelig til for ikke at virke irriterende på kollegaerne ved hele tiden at spørge.

Jeg har oplevet denne her sprogbarriere flere gange, mest tydeligt er det til rundkreds, hvor alt foregår på grønlandsk. Til min vejledning idag snakkede jeg med min vejleder om, at jeg bare skal spørge og også sagtens kan holde en samling på dansk. De fleste børn kan dansk, men mine kollegaer gør det helst på grønlandsk og indtil nu har jeg ikke villet virke som at jeg bare kom og alt absolut også skulle være på dansk. Jeg skal derfor blive bedre til bare at gøre og sige, hvordan og hvad jeg synes, samt at spørge og være på forkant med tingene, så jeg er med på lige fod med de andre kollegaer på stuen.

Ingen kommentarer: