Logbog d. 24-25. sept.:

dagen idag var ren kaos. Først er der en medarbejder syg, hvilket næsten sker hver dag, så det vænner man sig til, men ikke nok med det, skulle begge mine kollegaer på private ærinder i arbejdstiden og det frustrerede mig helt vildt. Heroppe er det sådan at mange ting ikke kan nås efter arbejdstid og derfor tages der meget hensyn til personalets behov for at tage en 1/2 til 1 time fri til private aftaler, som ikke kan udsættes til efter arbejde kl. 5. Og idag var to af mine kollegaer så væk fra arbejdet skiftesvis, hvilket gjorde mig forvirret, da jeg ikke blev informeret om det førend sidst på dagen og at jeg samtidig stod alene meget af dagen af den grund.

Jeg føler ikke jeg kan være alene på stuen som jeg ville kkunne det i danmark, fordi der faktisk er 3 børn som intet dansk kan og heller ikke forstår hvad jeg siger. Det gør mit arbejde sværere og flere gange må jeg bede min kollega om ord til at forklare mig på grønlandsk. Vi har netop fået en dreng op fra vuggestuen som intet dansk kan. Jeg har fået en meget god kontakt til ham, det er bare meget svært at forklare ham, hvad jeg vil ha ham til. Jeg bruger meget kropssprog og så finder vi da ud af det. Jeg går tit ved siden af ham på tur og han kommer også tit og tager min hånd, så jeg har en god kontakt, men sprogvanskeligheder er der dog.

Her onsdag aften skulle jeg også være med til mit første p-møde. der er hele tiden tolket fra grønlandsk til dansk. Min ene kollega fårstår slet ikke dansk og min vejleder og jeg forstår ikke grønlandsk, så for at alle forstår beskederne, gives al information både på dansk og grønlandsk. Hvilket også gør at mødet bliver det kortere indholdsmæssigt og længere pga. oversættelse undervejs.

Som noget helt nyt har Soralu fået fysioterapeuter i huset, som bruger husets gymnastiksal. De har indrettet sig med mange redskaber, som vi har lov til at gøre brug af. Meget spændende.

På p-mødet arbejdede vi med stærke og svage sider i personalegruppen og arbejdede på den fremtidige virksomhedsplan, som skal være færdig til december.

Jeg kan klart godt mærke at institutionen er så ny som den er. der er ekstrem meget forvirring og misforståelser. Der er ingen vaner skabt i huset endnu og derfor kan hverdagen godt være forvirrende at finde ud af. Forskellige ting skal prøves af. For eksempel var det ren kaos da vi torsdag d. 25. skulle ha stuemøde om formiddagen samtidig med at mangle en kollega, skulle specialafdelingen også have møde med talepædagog, hvilket gjorde at vores rengøringsdame og vikar skulle passe alle vores børn. For mig var det under al kritik og jeg tænkte over, hvordan jeg skulle få det sagt til min leder dagen efter. Jeg fik taget snakken og fik at vide at vi selv skal prøve af, hvordan tingene kan passe sammen. Så nu prøver vi at se om det går bedre med møde om eftermiddagen. Der mangler en god koordinering i huset og overblik. flere af personalet som ikke er uddannet kan ikke overskue mange ting på en gang og som jeg ser det, kan de ikke overskue at koordinere tingene helt så godt som det burde være. Jeg håber, at jeg kan hjælpe til i dette halve år, at huset kommer bedre op at køre med koordinering, vaner og en mere struktureret hverdag med voksne der har noget at gi til børnene og ikke bare sidder og laver ingenting.